Annonce
Indland

Dårlige tolke øger risikoen for fejl i sundhedsvæsnet

Sproglige problemer hos tolke er et problem for patientsikkerheden, mener læger og sygeplejersker.

Når sundhedspersonalet ikke stoler på tolkens oversættelser, bliver både læger og sygeplejersker usikre i deres behandling.

Det går i sidste ende ud over patienternes sikkerhed, lyder det fra formændene fra Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen.

En undersøgelse viser ifølge Information, at fire ud af ti tolke i sundhedsvæsnet ikke er gode nok sprogligt. Baggrunden er et nyt, endnu ikke offentliggjort studie blandt 232 tolke i sundhedsvæsnet, der oversætter mellem arabisk og dansk.

De mange dårlige tolke er et stort problem for lægerne, siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

- Det skaber en usikkerhed, for samtalen er helt grundlæggende for behandlingen, siger han og fortsætter:

- I første omgang er det et problem for lægen at finde ud, hvad patienten fejler og derefter også at beskrive behandlingen for patienten, siger formanden.

Over for Information beskriver overlæge, professor og leder af Indvandrermedicinsk Klinik Morten Sodemann, hvordan "en patient er blevet testet HIV-positiv, og det er blevet oversat til en glædelig - 'positiv' - nyhed, så vedkommende troede, at han var rask."

Det er sådanne fejl, der får Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd til at ønske bedre kvalitet i tolkeuddannelsen.

Det kunne for eksempel ske igennem større krav til både sprog og kendskab til fagsprog i uddannelsen, mener formændene.

Sygeplejerskerne har længe peget på problemer med tolkning, understreger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

- Jo mindre forståelse, der er, jo større fejl sker der, siger hun.

I 2014 udgav Institut for Menneskerettigheder en rapport, der også kritiserede tolkningen i sundhedsvæsnet.

Men selv om debatten med jævne mellemrum blusser op, er der ifølge Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd ikke sket mærkbare forbedringer på området.

Det skaber ulighed i sundhed, mener Grete Christensen.

- Når vi gerne vil tilbyde sundhedsydelser til mennesker, uanset hvilket sprog de taler, så er tolkning en naturlig del af den ydelse. Det har der ikke været tilstrækkeligt fokus på, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce