Annonce
Sydjylland

Dårligt signal: Lederstilling i Augustenborg spøger i samråd med skatteminister

Som skatteminister er det Morten Bødskov, der har ledelsesansvaret for de offentligt ansatte. Derfor blev han indkaldt til samråd. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Scanpix
Udvalget for Landdistrikter og Øer mødtes onsdag formiddag i samråd med skatteminister Morten Bødskov (S) for at drøfte regeringens planer for at sikre nærværende ledelse til de offentligt ansatte. Baggrunden for mødet var ansættelsen af en ny vicedirektør i Landbrugsstyrelsen i Augustenborg, der har tjenestested i København.

Christiansborg: Skal offentligt ansatte i landdistrikterne vænne sig til tanken om, at deres ledelse befinder sig i København?

Efter at en ny vicedirektør for Landbrugsstyrelsen i Augustenborg har fået tjenestested i hovedstaden, har Radikale Venstres formand i Sønderborg, Nils Sjøberg, der også er barselsvikar for Lotte Rud (R), indkaldt ministre til en række samråd om sagen.

- Jeg er bekymret for, at der kommer et A-hold og et B-hold, og dem der får tjenestested i København og er en del af ledelsen er A-holdet. Det er altafgørende for mig, at de medarbejdere, der sidder ude i "marken" og udfører arbejdet har en nærværende ledelse, som lytter til dem og er tæt på dem.

Indtil videre har to samråd om sagen involveret ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen (S), men onsdag formiddag måtte skatteministeren stå ret og forklare, hvad han og regeringen har tænkt sig at gøre for at sikre en nærværende ledelse for offentligt ansatte. Det er nemlig skatteministeriet, der har ledelsesansvaret for alle ansatte i den offentlige sektor.

Annonce

Sagen kort

Den tidligere regering flyttede i 2016 flere hundrede ansatte til blandt andet Augustenborg Slot, hvor Landbrugsstyrelsen fik til huse.

I slutningen af 2019 skulle styrelsen ansætte en ny vicedirektør, som - i stil med sin forgænger - primært skal lede de ansatte i Augustenborg.

Ved første jobopslag kom der 32 ansøgere. Der var en egnet kandidat, som dog sprang fra til sidst. Derpå slog styrelsen jobbet op på ny - nu med tjenestested i København. Det vakte skarp kritik med frygt for, at lederen fremover ikke vil være nok til stede i Sønderjylland.

Minister for fødevarer, Mogens Jensen (S), fastslog, at den nye direktør - uanset tjenestested - vil være at finde i Augustenborg lige så meget som forgængeren.

Det har den nye direktør, Gitte Jensen-Fangel, der begynder den 1. februar, lovet, at hun vil være.

Dårligt signal

- Jeg vil gerne forsikre jer i udvalget om, at regeringen bakker op om de udflytninger af statslige arbejdspladser, der er sket de seneste år. Vi har ingen ambitioner om at flytte arbejdspladser tilbage til København, om man vil, eller lave en egentlig centraliseringspakke, som jeg forstår, at man har mistænkt os for, sagde skatteministeren i sine indledende bemærkninger til samrådet.

Bemærkningen skurrede dog i ørene på flere af udvalgets medlemmer, som påpegede signalværdien i at lade vicedirektøren for Landbrugsstyrelsen i Augustenborg få tjenestested i København, når regeringen bakker op om udflytningen af offentlige arbejdspladser.

- Det er et dårligt signal under alle omstændigheder at lave en kontrakt med en direktør, hvor man i kontrakten skriver tjenestested i København, når man er direktør i Sønderjylland. Det er ikke et signal, som nogen offentlig instans eller regering skal sende ud. Det er en vej, man ikke skal gå ned ad, og det kan skabe præcedens for, at det er noget, man kan gøre alle mulige andre steder, sagde folketingsmedlem Orla Østerby (K) under samrådet.

Skatteministeren svarede, at sagen fra Augustenborg var en ekstraordinær vanskelig situation, hvor det ikke havde været muligt at finde en egnet kandidat på anden vis.

Samråd uden svar

Efter samrådet erklærede Nils Sjøberg (R), at han ikke fik et svar på regeringens konkrete plan i forhold til ledelsen af de offentligt ansatte i landdistrikterne.

- Jeg havde gerne set, at regeringen havde fastsat en strategi for sine udflytninger og ansættelser af ledere på de udflyttende institutioner, men det har man ikke, konstaterede Nils Sjøberg efter samrådet.

Som et af sine konkrete tiltag fremhævede skatteministeren et evalueringsværktøj, som den enkelte offentlige arbejdsplads kan tage i brug - eksempelvis efter et ansættelsesforløb af en leder. Han understregede også vigtigheden i, at politikere viser tillid til, at de enkelte arbejdspladser træffer beslutninger bedst selv:

- Jeg har stor tiltro til, at det er gennem tillid og ved ikke at skabe unødig detailstyring, at vi som regering bedst muligt sikrer god og nærværende ledelse, sagde skatteminister Morten Bødskov under samrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Kultur

Paul C om at beholde to stjerner: Vi fejrede det med en potte te

Annonce