Annonce
Læserbrev

Dåser. Dum aftale

Læserbrev: JydskeVestkysten skriver igen om problemet med de pantfrie dåser i den danske natur, dåser som vi i ca. ti år har kunnet købe i de tyske grænsebutikker uden at betale pant. Ifølge avisen skulle starten på en aftale for fire år siden have resulteret i, at også butikker i Danmark skulle forpligtes til at tilbagebetale dåsepant for de i de tyske grænsebutikker købte dåser, såfremt aftalen ville blive vedtaget og der skulle betales pant i de tyske grænsebutikker. Sådan en aftale ville være at føje spot til skade. Først mister de danske købmænd handelsandele med indtægtstab og butikslukninger til følge, og så bliver de forpligtet til at bøvle med at betale pant tilbage på dåser, som de ikke har tjent på at sælge.

Miljøminister Lea Wermelin vil tage kontakt til sine tyske kolleger for at genoptage forhandlingerne om aftalen. Men hun bemærker, at en anden løsning kan være, at der bare kommer tysk pant på tyske dåser, fordi det kun er ved den dansk-tyske grænse, at der ikke betales pant. Lea Wermelin peger her på en genial løsning, som jeg i øvrigt tidligere har gjort i læserbreve. Men formentlig kan det blive svært for Lea Wermelin, for Tyskland har her en gunstig aftale med Danmark. En aftale uden fornuftig begrundelse, som Danmark aldrig skulle have accepteret, og som ingen andre af Tysklands nabolande har været dumme nok til at acceptere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce