Annonce
Biler

Dækcenter: Salget af vinterdæk har været noget sløjt i år

Det regnfulde vintervejr med ganske lidt frost betyder, at færre har skiftet fra sommer- til vinterdæk. Foto: ADAC
Den regnfulde vinter betyder, at færre bilister har skiftet fra sommer- til vinterdæk. Flere vælger dog helårsdæk.

Regn og temperaturer et pænt stykke over frysepunktet frem for sne og frost har skubbet til nogle danskeres dækvaner. Det betyder, at mange har droppet at skifte fra sommer- til vinterdæk.

Det viser en rundringning til flere dækcentre. Det gælder blandt andre Dækmesteren i Fredericia, som er et af de større jyske dækcentre.

- Salget har været noget sløjt, så vi har mange vinterdæk på lager, siger Erik Andersen, som er værkstedschef hos Kraft Biler, der driver dækcentret.

Hos Quickpot i Aarhus C oplever man også, at færre vil have skiftet til vinterdæk, fortæller Thomas Drabæk, som er centerchef.

- Vi har solgt knap så mange vinterdæk i år, og når jeg kører rundt i byen, kan jeg se, at der er mange, som kører på sommerdæk, siger Thomas Drabæk og fortsætter:

- Tidligere har vi haft folk, der kom ind i sidste øjeblik, når frosten viste sig, og skulle have vinterdæk på. Det har vi ikke rigtig set i år, og nu er sæsonen slut.

Thomas Drabæk ser også, at flere skifter til helårsdæk.

Hos NDI A/S, som er af de store dækimportører og blandt andet driver kæden Super Dæk, er der ifølge Jens Jakob Kjær Hansen, som er PR Manager, ikke umiddelbart den store nedgang af salget af vinterdæk i år. Men der er sket en glidende udvikling over de seneste år.

- Vi oplever ikke en dramatisk udvikling i år, men vi kan se en udvikling hen mod lidt færre vinterdæk i takt med, at klimaet er blevet mildere. I 2010, hvor der var en meget hård vinter, solgte vi mange vinterdæk, men vi har ikke oplevet et lignende salg siden, siger Jens Jakob Kjær Hansen.

Man skal dog ikke sætte næsen op efter slagtilbud.

Hos et firma som Dækmesteren er der altid 400 dæk på lager, men vinterdæk, som ikke sælges, går tilbage til importøren. Her kan de så lagres til næste sæson.

Annonce

Helårsdæk

Der er både fordele og ulemper ved helårsdæk. Du slipper for udgifter til skift mellem sommer og vinterdæk og kan nøjes med et sæt fælge. Du er også forberedt, hvis den første sne falder. Der er dog risiko for falsk tryghed, da helårsdæk ikke styrer så godt som sommerdæk på tør vej. Tyske ADAC tester løbende helårsdæk, og her har en producent som især Michelin senest hentet gode point. Men også helårsdæk fra Continental, Goodyear og Nokian fremhæves af FDM.

Se mere på adac.de eller fdm.dk

Flere vælger helårsdæk

Branchen ser i stedet et stille skift over mod helårsdæk. De er typisk 25 procent dyrere end vinter- eller sommerdæk, men til gengæld kan man nøjes med ét sæt fælge og sparer dækskift to gange årligt og opbevaring, hvilket godt kan løbe op i 1000 kroner om året.

Hos NDI A/S oplever man også, at flere kunder opdager helårsdæk. Daniel Poulsen, som er salgschef hos NDI A/S, peger dog på, at der er flere ting, som man skal være opmærksom på.

- Vi forventer, at der vil være lidt flere, der vælger helårsdæk, hvis klimaet forsætter med at blive mildere. Dækproducenterne kommer også løbende med nye helårsdæk på markedet, og de fleste helårsdæk er bygget på teknikken fra vinterdæk. Nogle bilister vil måske fristes af disse dæktyper som alternativ til sommer- og vinterdæk. Det vil så bare omvendt betyde, at man har et dæk, der præsterer ringere om sommeren end et rigtigt sommerdæk. Så helårsdæk vil altid være et kompromis. Taler man sikkerhed, er helårsdæk ikke en optimal løsning, men selvfølgelig bedre end at køre på sommerdæk hele året, siger Daniel Poulsen.

Hos dækcentret Kraft Biler har de også flere kunder, der kører af sted med nye helårsdæk.

- For fru Hansen, der ikke kører så mange kilometer om året, kan det godt tjene sig ind. For de, der kører over 30 kilometer til arbejdet, råder vi stadig til at skifte mellem sommer og vinterdæk, fordi det er mere sikkert. Men nogle vælger at gå lidt på kompromis med sikkerheden og spare pengene, siger Erik Andersen.

Der er dog også forskel på helårsdækkene. Her har Michelins anmelderroste ”Crossclimate” fået mange plusser i de internationale test. Især i den nyeste generation.

Vurdér situationen

Søren W. Rasmussen, der er teknisk redaktør på FDM’s blad, Motor, har nogle klare anbefalinger.

- Helårsdæk er ikke helt så gode som vinterdæk om vinteren eller som sommerdæk om sommeren. Men der er kommet en række nye dæk, som passer meget godt til det danske klima, hvor det aldrig bliver rigtig vinter, men måske mere sjap, siger han.

- Vores anbefaling lyder på at få monteret vinterdæk, hvis man kører meget, eller for eksempel skal på skiferie. Man kan nøjes med helårsdæk, hvis man ikke kører så langt og er villig til at lade bilen stå, når der er rigtig sne, siger han.

Søren W. Rasmussen tror, at mange danskere har afventet vejrets udvikling med ro og har skubbet et skift fra sommer- til vinterdæk.

- Mange har haft en plan B, og de har været parat til at køre ned og få monteret vinterdæk, hvis rigtigt vintervejr havde vist sig, siger han.

Under alle omstændigheder er ”dræningsevnen”, som er dækkets evne til at flytte vand, blevet ekstra vigtigt i takt med, at vi får mere regn og vand på vejene.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce