Annonce
Udland

Dødbringende tropisk cyklon trækker ind over ny stillehavsø

Adra Vanuatu/Reuters
Tropisk cyklon kostede 27 liv på Salomonøerne i sidste uge, hærgede Vanuatu tirsdag og er nu på vej over Fiji.

En voldsom tropisk stillehavscyklon er trukket over mod Fiji onsdag efter at have efterladt store spor af død og ødelæggelser på Salomonøerne og Vanuatu.

Den tropiske storm, der har fået navnet Harold, er blevet svækket på stormskalaen fra fem til fire på vej mod Fiji. Men den blæser med vinde op til 240 kilometer i timen på stillehavsøen, melder meteorologer.

Skalaen - Saffir-Simpson-skala - til måling af styrken af en tropisk orkan går fra 0 til 5, hvor kategori 5 er den alvorligste.

På trods af nedjusteringer melder den officielle vejrtjeneste NaDraki, at beboere på Fijis sydlige del af hovedøen Viti Levu skal søge ly i kirker og på skoler.

- Dens intensitet gør den i stand til at ødelægge ejendomme, infrastruktur og i værste fald personskade eller tab af liv, advarer vejrtjenesten.

Beboere i Fijis hovedstad, Suva, siger, at hovedstaden allerede oplever stærk vind og kraftigt regn. Det forventes først, at stormen topper senere onsdag.

Harold har mindst krævet 27 liv på Salomonøerne i sidste uge, og tirsdag trak den fra Vanuatu, hvor den hærgede meget af landet næststørste by, Luganville.

Nødhjælpsorganisationen Røde Kors' generalsekretær i Vanuatu, Jacqueline de Gaillande, siger, at omfanget af ødelæggelserne stadig er ukendte.

Det skyldes, at kommunikationen stadig er nede i de nordlige provinser, der blev hårdest ramt.

- NDMO (det nationale katastrofestyringskontor) gennemførte nogle luftundersøgelser, men de kom først tilbage sent i går aftes, og vi ved ikke, hvad de viste, siger hun til AFP natten til onsdag dansk tid.

Det er langt fra første gang, at øer i Stillehavet bliver ramt af voldsomme cykloner. En massiv international bistandsindsats blev lanceret i 2015, efter en storm i kategori fem lagde hele Vanuatus hovedstad, Port Vila, ned.

Vanuatus internationale grænser er i øjeblikket lukket ned som følge af det globale udbrud af coronavirus. Der er ingen bekræftede tilfælde af virusset, mens der i Fiji er 15 bekræftede smittetilfælde.

Som følge af cyklonen har Vanuatu ophævet forbuddet mod indenrigsflyvninger for at kunne bringe nødhjælp til de hårdt ramte områder.

/ritzau/AFP

Philippe Carillo/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce