x
Annonce
Sydjylland

Især små og mellemstore virksomheder lider: Dødelig virus forsinker vareleveringer

Ansatte på virksomheder i Kina gennemgår i øjeblikket helbredstjek i starten af deres arbejdsdage. Foto: Privatfoto/Claus Rasmussen.
Effekten af den dødelige corona-virus har spredt sig til eksport og produktion i flere syd- og sønderjyske virksomheder. Det er især de små og mellemstore virksomheder, der lider.

Corona-virus: Flere små- og mellemstore syd- og sønderjyske virksomheder er i øjeblikket i en ventetilstand, da de kan ikke modtage deres produkter fra Kina, der bliver forsinket på grund af frygt for smitte af corona-virus. Det erfarer man hos Erhvervshuset Sydjylland, der rådgiver virksomheder i regionen.

- Vi rådgiver seks virksomheder, der i øjeblikket er påvirket, fortæller Martin Appel, der er forretningsudvikler i Erhvervshuset Sydjylland.

Han har selv boet i Kina i over seks år. Han har ikke længere fast bopæl der, men han arbejder og rejser stadig tit i landet.

- De virksomheder, vi rådgiver her i huset, kan mærke forskellige effekter. Nogle virksomheder venter på produkter, de skal sælge videre, og andre selskaber har produktioner i Kina, der venter på at sende varer ud til kunder, fortæller Martin Appel.

Annonce

Risikozoner bremser produktion

Kina er opdelt i flere store zoner og regioner. Nogle af zonerne er vurderet til at have særligt høj smitterisiko.

Derfor bliver lastbilchauffører, der rejser på tværs af landet standset af politiet. Hvis de ikke kan redegøre for deres helbred, eller hvor de har været, bliver de, og lastbilen tilbageholdt.

Det betyder, at flere fabrikker er ude af stand til at modtage komponenter til produktion.

Bremset produkton og dyrere transport

En af de virksomheder er BarkerBille. Claus Rasmussen er direktør i virksomheden, der producerer industriventilatorer. De har hovedkontor i Holsted, men deres fabrik er i havnebyen Ningbo i Kina.

I øjeblikket er det svært for den syd- og sønderjyske virksomhed at transportere materialer til produktion på tværs af Kina.

- Vores lastbilchauffører i Kina bliver konstant tilbageholdt. Så vi kan ikke få komponenter til vores produktion i samme tempo, siger direktøren.

Han understreger, at udfordringen ikke kun ligger i produktionen.

- Det koster omkring fem gange så meget at få en lastbilchauffør til at køre nu, og de samme udfordringer møder vi med eksport af containere, fortæller han.

Tag det roligt

Martin Appel fra Erhvervshuset Sydjylland har rådet de seks virksomheder til at tage det roligt.

- Det er surt for de her virksomheder, at de skal vente længere på de produkter, de skal videresælge, men der er ikke noget at gøre ved det, fortæller Martin Appel.

Samtidig påpeger han, at der ikke en nogen grund til at bryde god skik og ordentlig samtale.

- Det er frustrerende, at de danske virksomheder skal vente, og det er heller ikke fedt, hvis deres kunder bliver sure. Men virksomhederne i den kinesiske ende arbejder så hurtigt, de kan. Der er ingen grund til at blive uvenner. Samarbejdet skal også fortsætte, siger Martin Appel.

Store virksomheder klarer den

De større syd- og sønderjyske virksomheder har også kunnet mærke effekten. Men formanden for Dansk Industri i Sønderjylland, Hans Olling, fortæller, at den eneste virksomhed han har talt med omkring udfordringerne er Danfoss.

- De havde løst de fleste af deres problemer, da vi talte sammen. Og det er den samme oplevelse, jeg har ved de andre store virksomheder, fortæller Hans Olling:

- Lego, ECCO, Linak. De er sikkert på en eller anden måde blevet påvirket af corona-virus. Men de her giganter finder bare andre løsninger. Hvis Danfoss har brug for aluminium, og de ikke kan få det hurtigt nok fra Kina, så finder de bare en anden leverandør, fortæller formanden.

Lego, ECCO, Linak og Danfoss har ikke været interesseret i at kommentere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce