Annonce
Sønderborg

Dødsbilist varetægtsfængslet fire uger: Risiko for flugt

Retten i Sønderborg varetægtsfængslede den 35-årige mand fra Rumænien i fire uger. Han sigtes for uagtsomt manddrab efter torsdag aften at have kørt en 47-årig lokal kvinde ihjel i spirituspåvirket tilstand. Arkivfoto
Den 35-årige herboende rumæner, der torsdag aften beruset påkørte og dræbte en 47-årig kvinde fra Sydals, er varetægtsfængslet i fire uger. Han er i forvejen frakendt kørekortet i en tidligere spritdom.

Iført en plettet hvid skjorte, shorts og med bare tæer sidder en 35-årig mand af rumænsk afstamning på sin stol i retten i Sønderborg til grundlovsforhør.

Et blodigt plaster bag det ene øre vidner om den dødelige ulykke, han torsdag aften var årsag til på Nedervej nær Skovby.

Her ramte han lige før klokken 20.00 en 47-årig lokal kvinde på cykel.

En akutbil var hurtigt på stedet, men kun 20 minutter efter måtte lægen erklære kvinden for død. En efterfølgende pustetest viste en promille på 1,24. for manden. På vejen lå hans varevogn på taget med knuste ruder og skader på fronten. Øl og sko var faldet ud og lå på vejen.

Annonce

Prøvede at undvige

Forhøret foregår med tolk, og der høres små snøft og ind i mellem et dybt suk, mens sigtelserne læses op. Ud over spirituskørsel mener anklagemyndigheden, at manden har været under påvirkning af stoffer. Han er også sigtet for at have kørt bil, selv om han i juni 2017 fik frakendt retten til at køre bil i tre år. Han blev taget med en promille på 1,37 i februar 2017.

Selv forklarer den sigtede, at han så cyklisten midt på kørebanen cirka 20 meter før ulykkesstedet. Han vil undvige ved at køre højre om i grøften, men det skarpe drej med rattet gør, at han mister kontrollen over bilen. Ifølge ham selv, kører han med 70 km i timen.

Efterfølgende er der ikke konstateret bremsespor på vejen, og politiet bemærker i rapporten, at oversigtforholdene er gode på stedet. Der er fundet dækspor fra bilen i vejsiden længere tilbage før påkørslen lige som der er et træ, hvor barken er skrabet af - formentlig efter kontakt med sigtedes varevogn, vurderer politiet.

Må jeg køre bil igen

Den sigtede svarer beredvilligt på spørgsmålene og spørger på et tidspunkt, om han nu ikke må køre bil mere.

Han fortæller, at han på aftenen havde drukket fire til fem Carlsberg dåseøl efter at have spist og været i bad, men nægter sig skyldig i uagtsomt manddrab, som sigtelsen lyder på. Han nægter også at have taget nogen former for stoffer.

Manden er ikke registreret med en adresse i Danmark, men han bor hos sin bror i området, hvor han også har et fuldtidsjob som byggearbejder, forklarer han i retten.

Med henvisning til en risiko for flugt kræver anklagemyndigheden manden varetægtsfængslet i fire uger. Det efterkommer dommeren uden protester fra den sigtede, som skal sidde i arresten i Aabenraa.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce