Annonce
Kolding

Dødsdømt projekt forsøges genoplivet: Patienter skal igen selv kunne booke tider til scanning

Regionen skriver i deres ansøgning, at MR-scannere stod stille i 338 timer af afdelingens produktionstid på grund af udeblivelser. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
I sommer måtte afdelingen for røntgen og scanning droppe et forsøg, hvor patienter selv skulle booke tid til MR-scanning, selvom projektet var succesfuld og nedbragte antallet af udeblivelser. Nu er der håb for, at projektet bliver genoptaget.

Kolding: Tåbeligt og dumt.

Sådan lød det fra Poul-Erik Svendsen (S), formand for regionens sundhedsudvalg, da det tidligere på året stod klart, at afdelingen for røntgen og scanning på Kolding Sygehus måtte lægge et ellers succesfuldt forsøg, hvor patienter selv skulle booke tid til scanning, i graven. Forsøget kom i karambolage med sundhedsloven, der kræver, at patienten får en konkret tid i det første brev, som modtages fra sygehuset.

Nu er der dog håb for, at ordningen genopstår. Når sundhedsudvalget på tirsdag holder møde, skal politikerne nemlig godkende en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet, hvor udvalget ansøger om at få lov til at sætte gang i en to årig forsøgsperiode uden om sundhedsloven, hvor patienterne igen selv skal kunne booke tid til MR-scanning.

I de seks måneder, forsøget i første omgang kørte, faldt antallet af udeblivelser fra 14 til fire om ugen, og netop derfor skal Røngten og Scanning have lov til at genindføre selvbooking-systemet. Det er en ting, som hører til i vore tider, siger Poul-Erik Svendsen.

- Jeg håber, ansøgningen bliver godkendt af ministeriet, men jeg er ikke helt sikker på, at den vil blive det. Jeg synes, der er rigtig meget fornuft i det, og i mange andre sammenhænge, kan man selv definere en tid, lyder det fra udvalgsformanden.

- Det, vi er oppe mod, og ministeriet vil sikre, er, at der ikke er noget slentren, og det skal vi også holde øje med, men jeg synes, selvbooking hører sig til, siger han.

Annonce

Sagen kort

Radiologisk Afdeling på Kolding Sygehus oplevede, at 676 patienter udeblev fra deres aftalte tid til MR-scanning i 2017. Det svarede til cirka 14 patienter om ugen.

For at reducere antallet af udeblivelser iværksatte afdelingen derfor et forsøg. Forsøget gik ud på, at patienter i stedet for et indkaldelsesbrev med tid og dato modtog en besked om, at patienten skulle tage kontakt til afdelingen for at booke en tid.

I forsøgsperioden faldt antallet til til fire udeblivelser om ugen.

Efter et halvt år blev ordningen lagt i graven, da Regional Visitation i Region Syddanmark, der varetager patienternes rettigheder, gjorde opmærksom, at patienten har krav på en konkret tid tre dage efter henvisningen. Derfor måtte ordningen droppes.

Bedre muligheder

Forsøgsordningen vil være skruet sammen sådan, at en patient, der får en henvisning til en MR-scanning, selv vil skulle kontakte sygehuset for at få en tid. I stedet for en tid til scanning, vil patienten som det første modtaget et kvitteringsbrev, der informerer patienten om, at den hurtigst muligt skal ringe til afdelingen for at aftale en tid.

"For det første kan aftalen passe patienten bedre, hvorfor patienten kan have bedre muligheder for at overholde aftalen. For det andet kan patienter være bedre til at huske aftaler, som de selv har indgået. For det tredje kan patienter føle sig mere forpligtet til at overholde aftaler, når de selv har indgået den," står der i ansøgningen.

I regionens ansøgning er der også taget højde for patienter, der ikke selv er i stand til at booke tider.

"Ved særligt sårbare patienter, hvor henvisende læge vurderer, at patienten ikke vil reagerer på eller forstå beskeden om at rette henvendelse, kan lægen kontakte afdelingen og booke en tid, som patienten kan få med hjem direkte fra lægen," skriver regionen i ansøgningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce