Annonce
Navne

Dødsfald: Rektoren har stemplet ud for sidste gang

Niels Leth-Sørensen er død. Han efterlader sig kone og tre børn. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Lotte Leth-Sørensen har sendt følgende mindeord over Niels Leth-Sørensen, der 28. maj døde på Hospice i Haderslev efter 15 måneders sygdom med kræft i hjernen:

Allerede fra sit barndomshjem ved de smukke Skanderborgsøer udviklede Niels en egenskab om at gå i mod strømmen. Faderen havde som læge været aktiv i den tidlige modstandsbevægelse under Besættelsen og tilbragte en længere periode som fange i en nazistisk koncentrationslejr.

Han overlevede men fik ar på krop og sjæl og Niels var som efterkrigsbarn stærk præget af historiens alvor og tyngde. I barndomshjemmet kastede krigens gru skygger over dagligdagen men Niels fik ikke desto mindre taget en lettere dimension af livet med sig.

I hele sit livsforløb var Niels præget af markante stemningsskift mellem det lyse og det mørke, men heldigvis var de lyse og muntre strækninger dominerende og hans udsøgte form for selvironi tog altid kegler. Således tog han humor og skøre indfald med sig til Århus Katedralskole, hvor han dimitterede som nysproglig student i 1970 med smukke standpunkter i sprog og historie og noget mere tvivlsomme positioner i de hårde naturfag.

Uddannelsesrejsen fortsatte på Århus Universitet på det humanistiske fakultet hvor han omgivet af teoretisk og dogmatisk marxisme protesterede ved at dykke ned i kompleks spansk grammatik og den eksistentielle side af filosoffen Søren Kierkegård. Han afsluttede studierne med en magistergrad i spansk og dansk. Han blandede sin hang til den grå teori med et muntert og sanseligt liv – ikke mindst uden for landets grænser.

Spanien blev hans store lidenskab såvel sprogligt som kulturelt og for ham var selve livet at sidde på et torv i det centrale Madrid for at beskue spanierens hverdagsliv – det var mere lærerigt end støvede museer. I sol og varme skruede han op for sanserne og lærte sig sproget, kom til at tale som en indfødt og rejste den Iberiske halvø tyndt. Han fandt ro og dybde ved at vandre ad pilgrimsruten til Santiago di Compostela, besøgte utallige tyrefægterarenaer og arrangerede uddannelsesophold for unge mennesker. Spanien var i sandhed hans andet fædreland.

Han besad sproglig musikalitet, ikke bare ud i det spanske, men elskede at lege med ordspil og spøjse dialekter og kunne til enhver tid gengive thybomål, lavkøbenhavnsk og de flade a'er i nordtysk.

Efter en periode som spanskunderviser på Århus Universitet besluttede Niels sig for atter at vende skuden – denne gang mod det private erhvervsliv hvor han fik kontakt med et handelsfirma i Tyskland inden for malerartikler og han lærte at penge skulle tjenes før de kunne bruges.

Den rendyrkede humanist blev påvirket af forretningsverdenens strenge logik, og han så en mulighed for at kombinere sit sprogligtkulturelle overblik og sin analytiske tæft med marketing, marked og mammon. Men skolen trak stadigvæk, og med nye indsigter fulgte en ansættelse på Eksportskolen i Herning, der blev springbræt til en lederstilling på Danmarks Eksportskole i Nordsjælland.

Som rektor struttede han af livskraft og vid og mødte her i 1986 sit livs udkårne og smukke viv Lotte, der har fulgt Niels gennem tykt og tyndt lige siden helt op til i dag. Og skabte familie med tre drenge.

Den fulgte naturligvis med til næste fase i det centrale Sønderjylland hvor han i starten af halvfemserne blev betroet rektorstillingen på Studenterkurset i Sønderjylland. I mod strømmen ud til det landlige Midtland, hvor institutionen ikke automatisk fik tildelt unge studerende ligesom i byområder og hvor den kollektive trafik kørte på pumperne. Med stor lidenskab og uden angst for konflikter og forandring opbyggede han sammen med dygtige kolleger en sund og velpolstret skole der i dag har tre afdelinger med cirka 70 ansatte.

Som leder kunne Niels være meget bestemt, når børnene talte ondt om hinanden: "Det grimme sprog gør dig grim", sagde han og ville påvirke dem moralsk til at blive ordentlige mennesker. Og han kunne bløde op når de havde gennemført en lang løbetur og kaldte dem for "mine små puslegrise". Han så ekstremerne på kostskolen som farverig og det egentlige krydderi i hele STUK-organisationen.

Når hovedet var fyldt op gav han rigeligt plads til kroppen: I sin fritid svømmede han piskende crawl i Arrild svømmehal, stod på slalomski i Alperne, fik vind i sejlene på sin sejlbåd på Flensborg Fjord og kastede sig med sin mountainbike ud i stisystemerne i skovene ved grænseregionen ved Kruså, hvor han boede til sin død.

Niels efterlader sig kone og tre børn.

Æret være hans minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

112

Hvid trailer forsvandt fra indkørsel

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce