Annonce
Esbjerg

Dødstrusler mod Mette Frederiksen: 34-årig esbjergenser sigtet

Der blev lørdag fremsat trusler på livet mod Socialdemokratiets statsminusterkandidat Mette Frederiksen i en valgbutik i Esbjerg. Arkivfoto: Robert Wengler
En 34-årig mand fra Esbjerg er blevet sigtet for trusler på livet mod Mette Frederiksen. Truslerne blev fremsat i Socialdemokratiets valgbutik i Esbjerg.

Esbjerg: Danmarks måske kommende statsminister Mette Frederiksen var lørdag indirekte udsat for trusler på livet i Esbjerg.

I socialdemokratiets valgbutik i Smedegade indfandt der sig lørdag klokken 13.39 en mand, der gik i dialog med personerne, der passede valgbutikken.

Snakken drejede sig ind på, at partiets spidskandidat til det kommende folketingsvalg, Mette Frederiksen, kommer på besøg i Esbjerg torsdag den 14. maj.

- Manden hidsede sig tydeligt op og begyndte at give Mette Frederiksen skylden for flere forskellige ting omkring hans personlige situation, blandt andet at han var endt som førtidspensionist. Han skulle have udtalt noget i retning af "Jeg skal nok få ram på Mette Frederiksen", "Jeg begår selvtægt" og "Jeg skal nok selv klare situationen", oplyser Henrik Berg fra lokalpolitiet i Esbjerg.

Den ansvarlige i valgbutikken kontaktede politiet, men da der kort efter ankom betjente til stedet, var den pågældende mand forsvundet igen.

Annonce

Manden hidsede sig tydeligt op og begyndte at give Mette Frederiksen skylden for flere forskellige ting omkring hans personlige situation, blandt andet at han var endt som førtidspensionist.

Henrik Berg, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Alvorlig situation

Den ansvarlige i valgbutikken havde taget et billede af manden under optrinet, og betjentene kunne genkende ham, og på den baggrund blev en 34-årig mand fra Esbjerg senere på dagen anholdt og sigtet for trusler på livet.

- Der er blevet foretaget en konkret vurdering, og den lød på, at det ikke var sandsynligt, at manden ville føre truslerne ud i livet. Derfor er manden ikke blevet fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, men der venter ham et retligt efterspil for truslerne, oplyser Henrik Berg.

Ifølge ham kunne der godt være tale om en psykisk syg mand, og det bekræfter den ansvarlige i valgbutikken under episoden.

- Jeg fik indtryk af en meget forvirret person, og jeg var oprigtig bange for Mette Frederiksens sikkerhed, da de trusler her blev fremsat. jeg opfattede situationen som alvorlig, derfor kontaktede jeg politiet, fortæller vedkommende, der ikke ønsker sit navn bragt af hensyn til sin egen sikkerhed.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce