Annonce
Haderslev

Dødsulykke i sort kryds: Projekt med rundkørsel er næsten klar

Vejdirektoratet foreslår at anlægge en rundkørsel her, for de typiske uheld sker, når en venstresvingende bilist overser trafikken, som kommer fra vest. Foto: Larz Grabau
Krydset Østergade-Ribevej har været registreret som et sort plet i to år.

VOJENS: Allerede i 2019 blev det store T-kryds, hvor Østergade ender i Ribevej, udpeget til en såkaldt sort plet. Det blev det efter flere år med uheld i krydset.


Det er jo ikke fordi, man overser krydset

Afdelingsleder i Vejdirektoratet Mette Fynbo


Annonce

Så der ligger allerede næsten et projekt klar, om at lave krydset om til en rundkørsel. For de uheld, der sker i krydset, er ofte af samme type om den dødsulykke, der sket i mandags.

– Der er nogen, som skal svinge venstre ud fra Østergade. Og så bliver de påkørt af en bilist, der kommer kørende ad Ribevej mod Haderslev. Vi kan se, at de ofte sker i dagtimerne, og hvor der er en del trafik i krydset, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Mette Fynbo.

Det var måske præcis, hvad der sket i mandags, da bilen med to lokale 18-årige kvinder kørte lige ud foran en lastbil.

– Vores hypotese er, at dem, som holder og har vigepligten, de har meget fokus på den trafik, som kommer fra motorvejen, og så måske overser dem, som kommer kørende fra venstre. Det er en problematik, vi har set andre steder. Vi ved, at en rundkørsel løser problemet. Den får hastigheden ned, og alle får vigepligt, så de er opmærksomme, når de kører ind i krydset.

Sjældent der ligger en løsning

Projektet forventet klar til sommer. Det kan først blive til noget, hvis det bliver vedtaget i Folketinget.

– Hvis v bliver spurgt fra Transportministeriet, om vi har nogle trafiksikkerhedsprojekter, der kan udføres og ligger klar. Så kan vi sende det sammen med andre projekter. Når det bliver efterspurgt politisk, så har vi lavet noget materiale, der ligger klar. Det er faktisk ikke så ofte, at vi allerede har et projekt klar, de steder hvor vi får henvendelser fra utrygge borgere eller kommunen. Ofte skal vi først til at lave et projekt. Vi er tæt på at være klar med noget, man kan forholde sig til politisk.

Der mangler dog stadig at blive regnet på økonomien og lavet en tidsplan for projektet. Men der foreslås bygget en etsporet rundkørsel med tre ben. En tegning kan Vejdirektoratet dog ikke udlevere endnu.

I perioden fra 2016 til 2020 har politiet registreret ni uheld i krydset. Men ingen af dem var med personskade.

– Det vil sige, at der er et mørketal, hvor folk bare har klaret det indbyrdes med forsikringen?

– Ja, det er der altid.

Annonce

Lastbilen gør forskellen

I mandags døde føreren af bilen, mens passageren stadig er indlagt og i kritisk tilstand.

I direktoratet mener man ikke, krydset kan trafiksikres mere inden det omtalte projekt.

– Det er jo et kryds, der har været kikket på tidligere. Hastigheden er jo sat ned, siger hun og henviser til politiet.

– Så flere skilte vil heller ikke være en løsning?

– Nej, for det er jo ikke fordi, man overser krydset, så det tror vi ikke vil gøre nogen forskel.

I mandagens tragiske ulykke spillede det også en stor rolle, at den ene part var en lastbil.

– Ulempen ved det er, at den er så tung. Det er en del af det, der gør, at der kommer så alvorlige skader. Den kan jo køre 90 km/t, men de kører typisk langsommere. Og den har jo massen. Plus at ved en sidekollision, er det jo der, man er mest sårbar. Der har en bil jo ikke så meget at krølle af, som den har i fronten.

Ulykkeskrydset i tal

Vejdirektoratet foretog en trafiktælling i krydset Ribevej-Østergade i september 2020 og registrerede en årsdøgntrafik på 10.300 på Ribevej øst for Østergade og en årsdøgntrafik på 6.700 på Ribevej vest for Østergade.

På Østergade ved Ribevej blev registreret en årsdøgntrafik på 5.700.

I perioden 2016–2020 har politiet ikke registreret ulykker med personskade, men ni uheld med materiel skade.

I de fleste uheld er venstresvingene fra Østergade kørt ud foran ligeudkørende på Ribevej fra vest.

Blomsterhavet er vokset hele ugen ved ulykkesstedet. Foto: Larz Grabau
Der er også hilsner til den dræbte. Foto: Larz Grabau
Vejdirektoratet har for nyligt været i uheldskrydset på Ribevej og sat en af sine blå minestrimler. Det var ved en kantsten, der var kørt i stykker. Den er ikke noget med dødsulykken at gøre. I løbet af ugen er der kommet endnu en lyseblå minestrimmel op. Foto: Larz Grabau
Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce