Annonce
Danmark

Dødsulykke ved Skjern: Offer kendt fra TV2's 'Hjem til gården'

Arkivfoto: Michael Bager
Den 28-årige Lars Jannick Jørgensen, som natten til onsdag mistede livet i en trafikulykke nord for Skjern, var kendt fra tv-programmet 'Hjem til gården'

Jelling: Den 28-årige Lars Jannick Jørgensen, som natten til onsdag omkom i en soloulykke på Ringkøbingvej nord for Skjern, deltog ifølge avisens oplysninger i 2018 i TV2's reality-program 'Hjem til gården', hvor han nåede helt til finalen.

Under optagelserne mødte han ifølge TV2's omtale sin nuværende kone.

Parret blev gift i sommeren 2018 og købte i 2018 et lille landsted i Hørup uden for Jelling.

Lars Jannick Jørgensen, der stammede fra Sjælland, var ved sin død ansat som vagtfunktionær ved Moesgaard Museum ved Aarhus.

Over for Ekstra Bladet bekræfter direktør på museet, Mads Kähler Holst, også det tragiske dødsfald.

- Det er korrekt, at Lars er afgået ved døden. Vi har orienteret de nærmeste medarbejdere om dødsfaldet, som er rigtig trist, siger han til Ekstra Bladet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

opbakning

Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce