Annonce
Indland

Dømt for ulvedrab - nu skal 67-årig igen i retten

Lars Rasborg/Ritzau Scanpix
Mourits Troldtoft, der sidste år skød en formodet ulv, skal efter nye dna-undersøgelser for retten igen.

Mourits Troldtoft blev sidste år kendt skyldig i at have skudt og dræbt en ulv.

Afgørelsen blev imidlertid anket af både anklagemyndighed og den 67-åriges forsvarer. Anklageren fandt straffen for mild, mens den dømte slet ikke mener, det var en ulv, han skød.

I februar blev ankesagen dog udsat på ubestemt tid, da der skulle foretages nye dna-undersøgelser af ulven.

Men nu er man blevet enige om en undersøgelse, fortæller specialanklager ved Statsadvokaten i Viborg Ulrik Panduro.

- Sagen er blevet berammet til Vestre Landsret 23. og 25. september, efter at anklagemyndigheden sammen med forsvareren er blevet enige om en yderligere dna-undersøgelse.

- Det var forsvareren, der ønskede yderligere dna-undersøgelser. Groft sagt kan man sige, at den tidligere dna-undersøgelse, som blev fremlagt i byretten, fokuserede på ulvens søskende.

- Den nye undersøgelse, som forsvareren og anklagemyndigheden er blevet enige om at få lavet, ser i højere grad på generne. Den går mere på, hvorvidt det er en hund eller en ulv.

Specialanklageren forventer, at resultaterne af undersøgelsen foreligger inden sommer.

Og netop spørgsmålet om, hvorvidt det var en hund eller en ulv, som den 67-årige tilstod at have skudt, er helt centralt.

Mourits Troldtoft hævder nemlig, at det var en hybrid, han skød og dræbte 16. april 2018. En hybridulv er en krydsning mellem en ulv og en hund, og den er ikke fredet. I stedet skal en hybrid aflives.

Dog må den først aflives, hvis dna-undersøgelser har slået fast, at der er tale om en hybrid.

Byretten fandt på trods af Mourits Troldtofts forklaring ham skyldig i at have skudt og dræbt hunulven.

Det skete blandt andet på baggrund af en dna-analyse, der fastslog, at den dræbte hunulv var én af et kuld på otte ulvehvalpe, som kom til verden ved Ulfborg i foråret 2017.

Miljøstyrelsen blev dog alligevel anmodet om at undersøge mulighederne for yderligere at undersøge dyret. Her blev siden fremlagt tre mulige undersøgelser, hvoraf den ene undersøgelse ville koste over en halv million kroner.

Ulrik Panduro vil ikke kommentere forslagene fra Miljøstyrelsen. Men han fortæller, at man har valgt en dna-analyse til omkring 7500 kroner ved forskningsinstituttet Senckenberg i Tyskland.

Det er samme institut, som Aarhus Universitet, der overvåger ulven i Danmark, samarbejder med.

Ulrik Panduro vil ikke kommentere, hvad strafpåstanden er fra anklagemyndighedens side. Han fortæller dog, at man i byretten krævede tre måneders fængsel, og at man ankede dommen, da man mente, at straffen var for mild.

Troldtoft har erkendt i retten, at han fra sin bil affyrede tre skud mod dyret, men at det skete i selvforsvar.

Ritzau har torsdag forsøgt at få en kommentar fra Mourits Troldtofts advokat, men han er ikke vendt tilbage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce