Annonce
Varde

Dør købstædernes gågader?: Torsten har ikke fortrudt, at han flyttede tøjbutik ud af centrum

Torsten Vincens Nielsen i sin tøjbutik. Bemærk Nettos kundevogne i baggrunden. Foto: Morten Nielsen

En succesrig forretningsmand forudser, at flere butikker vil forlade købstædernes gågader. Mød en butiksejer, der har taget hul på den fremtid.

Varde: Købstæder under 20.000 indbyggere er truet, når det kommer til butiksgader i centrum. Det mener i hvert fald leder og medejer af den Varde-baserede Westvind-kæde, Frank Møller. Han fortalte om sit synspunkt i JydskeVeskysten.

Han forudser, at butikkerne må rykke derud, hvor folk i forvejen handler i butikker som Jysk og Jem & Fix.

I Varde er der en butik, der allerede er flyttet ud. Det drejer sig om Torsten Vincens Nielsen, 58 år, der flyttede sin tøjbutik, Vincens, fra Kræmmerpassagen til en måske mere ydmyg placering nær trafikken ved indfaldsvejen Ribevej - lige ved siden af Netto.

- Det har jeg ikke fortrudt, siger Torsten Vincens, som flyttede ud for et par år siden.

Annonce

Butiksdød

JydskeVestkysten har skrevet om detailhandelens problemer i de mindre byer.I Ølgod frygtes der for fremtiden, hvis Rema 1000 flytter.

I Agerbæk er der kun en butik med dametøj tilbage.

I Varde er vurderingen fra forretningsmand Frank Møller, at butikkerne vil flytte til periferien af byen - måske netop Ribevej.

Her er tøj til mænd. Det er let at parkere. Og så er huslejen meget, meget lavere end i centrum. Foto: Morten Nielsen

Hvor folk kører forbi

Den mest indlysende fordel er en meget, meget lavere husleje end i centrum. Men der er også andre faktorer, som spiller ind.

- Jeg er her, hvor folk kører forbi. For eksempel er der mange, der handler i Netto på vej til og fra sommerhusområderne, siger Torsten Vincens.

Trafikken fra og til sommerhusene i Henne, Vejers og Blåvand ledes tæt på området, i hvert fald så tæt, at Nettos skilt er synligt.

Tøj til rigtige mænd

Torsten Vincens har en fortid i tøjbranchen i Vardes gågader, og han har fundet sin egen niche. Det er blandt andet tøj til mere robuste mænd, som ikke lige har statur som en anorektisk mannequin fra Milano. Det er meget tøj til arbejdsbrug - for eksempel for det segment, der bruger jakkesæt på arbejde. Det er rigtige mænd, som Torsten Vincens satser på.

- Butikken ligger godt her, for der er altid parkeringspladser, siger Torsten Vincens.

Der er nogle lokalkendte, der vrænger lidt på næsen, når de hører ordet Varde Syd, men det tager Torsten sig ikke nært.

- Jeg ser det også lidt som Esbjerg Nord, siger han med henvisning til, at kunder fra Esbjerg har langt lettere ved at nå ham på Ribevej end i Vardes centrum.

Det nyder han godt af. Han har nemlig en del at sit kundegrundlag i den langt større by i syd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce