Annonce
Sydjylland

Dørlukning i penis-sagen kan ende i Højesteret

- Det er min opfattelse, at sagen er af principiel eller særlig karakter, og at kendelsen kan få stor betydning for dørlukning i fremtidige sager af lignende karakter, fortæller Morten W. Kamp, der forsøger at få dørlukningen i den opsigtsvækkende penis-sag fra Tinglev rejst i Højesteret. Arkivfoto: JydskeVestkysten

Det opsigtsvækkende afghanske familiedrama i sønderjyske Tinglev, hvor en 44-årig mand fik skamferet sin penis med en kniv, kan nu ende i Højesteret. Forsvarsadvokat vil have den øverste retsinstans til at afgøre, om det var forkert at lukke dørene, da offeret skulle afhøres i retten.

Sønderborg: Den opsigtsvækkende retssag, hvor fire afghanske familiemedlemmer står tiltalt for at have skamferet penis på en 44-årig afghansk mand fra Tinglev med en kniv, kan få en principiel afslutning i Højesteret.

Der falder dom i selve sagen den 9. januar efter en række retsdage i retten i Sønderborg i december, men i kølvandet på retssagen har forsvarsadvokat Morten W. Kamp allerede søgt Procesbevillingsnævnet om at få en omstridt dørlukning i sagen afprøvet i Højesteret.

Under retsmødet den 15. december bad den 44-årige mands advokat om at få dørene lukket for pressen og tilhørerne, selv om der fra retssagens begyndelse ikke har været begæret dørlukning, referatforbud eller navneforbud.

Ifølge advokaten ville det være en unødig krænkelse af den 44-årige mand at skulle fortælle om skamferingen, selv om dørlukninger ifølge en hjemmel i straffeloven udelukkende bruges i forbindelse med sædelighedssager.

Forsvarsadvokat Morten W. Kamp mener, at dørlukningen var forkert, da der er tale om en voldssag mod den 44-årige mand, og af principielle årsager har han derfor bedt om at få sagen prøvet i Højesteret:

- Dørene blev lukket af hensyn til den forurettede, idet han ifølge kendelse ville blive udsat for en unødig krænkelse ved at skulle forklare sig for åbne døre. Kendelsen blev kæret blandt andet af JydskeVestkysten og jeg selv. Landsretten stadfæstede kendelsen, fortæller Morten W. Kamp i sin ansøgning til Procesbevillingsnævnet.

Annonce

Jeg har søgt om tilladelse til at få spørgsmålet indbragt for Højesteret, da sagen ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for dørlukning.

Morten W. Kamp, forsvarsadvokat.

Sagen kort

En 44-årig mand af afghansk oprindelse fra Tinglev blev 1. maj sidste år udsat for et groft overfald på sin ejendom, hvor han fik sin penis skamferet med en kniv.Efterfølgende blev fire afghanske familiemedlemmer anholdt og fængslet, hvorefter selve retssagen er løbet af stablen i december måned, og selve dommen vil blive afsagt den 9. januar i år.

Under retssagen valgte sommeren at lade den 44-årige mand afgive forklaring bag lukkede døre, og efterfølgende valgte landsretten at bakke op omkring dørlukningen på trods af protester fra tre af forsvarsadvokaterne.

Den ene forsvarsadvokat Morten W. Kamp har nu ansøgt Procesbevillingsnævnet om 3. instansbevilling, så sagen kan blive behandlet i Højesteret, da han anser spørgsmålet af principiel karakter.

Behandles for åbne døre

I skrivelsen uddyber han sin ansøgning om at få sagen afprøvet:

- Jeg har søgt om tilladelse til at få spørgsmålet indbragt for Højesteret, da det gøres gældende, at sagen ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for dørlukning. Jeg lægger herved vægt på, at der er tale om en sag, der ikke vedrører sædelighedskriminalitet, men derimod en sag om vold. Der ses ikke megen praksis på området af relevant eller lignende karakter, forklarer han.

Som understøttelsen i sin anmodning henviser han til noterne i Karnovs lovsamling, hvor der til retsplejelovens paragraf 29, stk. 1, nr. 3 fremgår, at "selv alvorlige sædelighedssager behandles i praksis ofte for åbne døre."

- På den baggrund - og henset til den sparsomme praksis på området i voldssager - er det således min opfattelse, at sagen er af principiel eller særlig karakter, og det bemærkes, at kendelsen kan få stor betydning for dørlukning i fremtidige sager af lignende karakter, fortæller Morten W. Kamp og tilføjer:

- Såfremt der gives tilladelse til at få sagen for Højesteret, vil der navnlig blive nedlagt påstand om, at begæringen om dørlukning ikke burde være taget til følge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

58-årig havnede i grøften

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce