Annonce
Sport

Døv tennisspiller skriver historie: Vinder ATP-kamp i USA

Ian Kingston/Ritzau Scanpix
Sydkoreaneren Lee Duck-hee blev den første døve spiller, der vandt en tenniskamp i en ATP-hovedturnering.

Sent mandag aften dansk tid skrev en 21-årig sydkoreaner tennishistorie.

I turneringen Winston-Salem Open vandt Lee Duck-hee over Henri Laaksonen med cifrene 7-6, 6-1 i første runde og blev dermed den første døve spiller, som vandt en kamp i en ATP-hovedturnering.

- Folk lavede sjov med mit handicap. De fortalte mig, at jeg ikke burde spille, siger sydkoreaneren efter sejren.

- Det har virkelig været svært, men mine venner og familie hjalp mig igennem. Jeg ville bare vise alle, at jeg kunne gøre det.

- Mit budskab til mennesker, der er hørehæmmede, er, at det ikke må tage modet fra dem. Hvis du arbejder hårdt, kan du klare alt, siger Lee Duck-hee.

Sydkoreaneren ligger nummer 212 på verdensranglisten. Han har været professionel, siden han var 15 år, men hidtil har han primært haft succes på Challenger-niveau.

I 2017 opnåede han sin hidtil højeste rangering som nummer 130.

Hans hørenedsættelse gør blandt andet, at han ikke kan høre, når boldene kaldes ude, eller når dommeren oplyser scoren.

På papiret venter en noget hårdere modstander i anden runde for Lee Duck-hee, når den tredjeseedede Hubert Hurkacz er på menuen.

Polakken ligger nummer 41 på verdensranglisten.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce