Annonce
Gear

Da Årets Bil havde det næsten magiske navn

Alfa Giulietta genopstod i 1977. Den levede frem til 1985 og blev mest kendt for sin specielle bagende. Foto: Alfa Romeo

Alfa Romeo Giulietta stod for avanceret design og teknik. Derfor blev den Årets Bil i 1978.

Smag lige på navnet Alfa Romeo Giulietta.

Bilen, hvis navn stammer helt tilbage fra 1954, er for mange en af de bedste Alfaer nogensinde. I første omgang som en lille sportslig bil, men allerede året efter udvidet til også at omfatte en mere praktisk firedørs sportsedan.

De klassiske Giulietta-biler er i dag eftertragtede klassikere, mens en anden Giulietta endnu ikke har nået denne status, selv om den kan kalde sig Årets Bil i Danmark 1978. Alfa forsøgte at genoplive magien omkring Giulietta i 1977, da man lancerede en klassisk sedan, baseret på en undervogn fra den større Alfetta.

Selv om kvaliteten haltede, høstede bilen anerkendende ord for sit design, hvor ikke mindst den specielle bagende med en ultrakort bagsmæk adskilte Giulietta fra konkurrenterne.

Rudolf Hruska, der tidligere havde været konstruktionschef for Alfasud, havde været ansvarlig for skabelsen af den nye Giulietta.

Annonce

Alfa Giulietta 1,6 benzinmotor med 109 hk

0-100 km/t.: 11,3 sekunder.Topfart: 175 km/t.

Forbrug: Ca. 11 km/l.

Pris i 1978: Cirka 80.000 kroner.

Brødtekst

BaggrundDen nye Alfa Giulietta blev baseret på teknologien fra den større Alfetta, men i et mindre format. Den fik et transaksellayout med motor foran, men gearkassen placeret ved bagakslen. Det gav en bedre vægtfordeling mellem akslerne og deraf følgende bedre køreegenskaber. Designet lignede noget, der er gjort med en lineal, og til fødselsdagen af navnet er der også blot sneget sig en enkelt af anden generation af Giulietta med til festlighederne.

Interiøret er typisk for slutningen af 1970'erne med masser af plastic og instrumenter. Foto: Alfa Romeo

Det køreglade valg

Energikrisen var for en stund lagt i glemmeposen, da danske motorjournalister i 1978 gik til afstemning om Årets Bil i Danmark, for italieneren vandt foran mere fornuftige modeller som Simca Horizon, Datsun 160 J og Toyota Starlet.

Der var da også fuldblodsteknik i en almindelig familiebil med blandt andet de Dion-bagaksel, to knastaksler og to dobbelte karburatorer. Motormæssigt er vi også rykket en klasse eller to op. Mindste motor er en 1,3-liters (82 hestekræfter), og største motor er en 2,0-liters (172 hestekræfter). Med 1,6-liters motor klarer den 0-100 på 12 sekunder, og tophastigheden er 175 kilometer i timen. At bilerne så også holdt stille på værksted ganske ofte er en anden sag.

Prisen for en Giulietta startede ved 79.995 kroner.

Selv om vognen var populær i hjemlandet Italien og blev foretrukket af det lokale politi, var det faktisk i Sydafrika, der blev solgt flest. Produktionen af Alfa Giulietta blev dog indstillet i 1985, hvor 75-modellen afløste.

Bilen var især populær hos det italienske politi, der satte pris på de fine køregenskaber. Foto: Alfa Romeo
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce