Annonce
Varde

Omsætningen eksploderede da møbelvirksomhed købte konkursbo i Letland: Sigter mod en halv milliard

Søren Kvist (billedet) og hans bror, Michael Kvist, var egentlig ikke klar til at investere, da de blev opfordret til at købe fabrik i Letland. Men de valgte at satse, og det lykkedes. Foto: Yvonn Tittel
Vækstrater på 20 og 30 procent har været hverdag siden 2012, men i år gik salget pludselig i stå. Næste år er væksten tilbage, siger medejer i Kvist Industries Søren Kvist.

Årre/Malpils: Søren Kvist er netop ankommet til fabrikken i Letland. Alle hilser på. Han er afslappet. For selvom den bratte opbremsning i salget i foråret kom uventet, er alt under kontrol, og der er tro på vækst igen næste år.

- Det eksploderede helt vildt, da vi begyndte i Letland. Vi lagde ud med 30 medarbejdere, året efter var her 200, og vi har lige været oppe på 600, siger han.

Væksten er sket i et fladt marked. Kvist Industries har erobret markedsandele i et marked, der ikke er vokset. Fabrikken i Letland, som blev købt som konkursbo, var tidligere en konkurrent.

- De bød for det meste under os. Men det holdt heller ikke, siger Søren Kvist.

Annonce

Kvist Industries

140 medarbejdere i Årre, hvor Søren og Michael Kvists far startede møbelproduktion.

570 medarbejdere i Malpils i Letland.

I Letland arbejder de i treholdsskift: kl. 7-15, 15-23 og 23-07. De roterer mellem skiftene. Gennemsnitslønnen udbetalt ligger mellem 800 og 1100 Euro om måneden.

De har kantine med medarbejderrabat, 70 cent per måltid. Transport til og fra arbejde er med tilskud fra Kvist Industries.

Firmaet åbnede produktion i Letland i 2012. Fem år tidligere lagde Kvist Industries ud med produktion i Slovakiet. I 2017 lukkede de i Slovakiet og flyttede produktionen derfra til Letland.

Brat opbremsning

Opbremsningen i salget i år kom uventet, men virksomheden Kvist Industries har vendt det til en mulighed for konsolidering efter en ekstremt travl periode.

- Vi har investeret 10-20 millioner kroner årligt i Letland, siden vi købte fabrikken. Nu er den, som den skal være, siger Søren Kvist.

Planen om vækst i budget 2020 er ikke vækst i omsætningen, men i resultatet. For i den enorme travlhed har det været vanskeligt at styre udgifterne og at have fokus på effektivitet. Det kommer nu.

- Vi vil gerne op på et afkast på syv-ti procent på bundlinjen. siger Søren Kvist.

Bedre indtjening og større salg

I det seneste regnskab, hvor omsætningen rundede 400 millioner kroner, blev resultatet på 10-12 millioner kroner, eller lige under tre procent.

- Det er ikke godt nok. Og samtidig er det vores plan over de næste tre år at øge omsætningen til 500 millioner kroner, siger Søren Kvist.

Der er ingen grund til at gå i stå. Og der er bunker af kapacitet.

Kvist Industries etablerede sin første, udenlandske produktion i Slovakiet i 2007. I 2012 kom Letland til, og de seneste to år er alt samlet på fabrikken her i Malpils, hvor Søren Kvist står. Foto: Yvonn Tittel

Uden Letland var Årre død

Da I flyttede produktion ud, var der vel nogen, der troede, I ville lukke ned i Årre?

- Afgjort. Men var vi ikke flyttet ud med dele af produktionen, havde vi ikke været i Årre i dag. Vi har nogle arbejdstunge processer, og så er det afgørende, at vi her i Letland betaler en fjerdedel af arbejdslønnen derhjemme. Møbelproduktion er meget håndarbejde, og vi har ingen standardproduktioner. Vi er nødt til at lave gode møbler til billig pris.

I 2018 rundede Kvist Industries for første gang en omsætning på 400 millioner kroner. Samtidig blev forventningen til 2019 sat til en vækst på 10 procent. Det vækstmål er nu skubbet til 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Vejen

Der blitzes på Lunderskovvej

Annonce