Annonce
forside

Da nøden var størst var hjælpen nær

Poul Verner Christensen. Arkivfoto

Læserbrev: Søndag den 10. februar blev en skelsættende dag for mig, idet jeg blev ramt af en alvorlig og en akut livstruende sygdom.

Men jeg blev hjulpet da nøden var størst, idet én af mine vejnaboer fik tilkaldt akut hjælp til mig via Ambulance Syd, samt Akut Teamet som i den grad fortjener ros og tak for deres professionelle tiltag og hurtige hjælp. Ret hurtigt fik jeg stillet en klar melding omkring situationen, og blev herefter i al hast bragt til behandling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Her blev jeg mødt af et team af læger og sygeplejersker, som i den grad fortjener den største tak for deres hjælp og indsats. Hurtigt stod det klart, at det ikke var en blodprop, som var årsagen til min sygdom, men årsagen var en ganske anden.

Undervejs i hele indlæggelsen blev jeg mødt af et personale, som i den grad gør en forskel - man møder en venlighed og service, som er helt fantaktisk, udført af både læger og sygeplejersker og hele det øvrige personale, som døgnet rundt stod til rådighed på afd. 252 stue 516. Til dem alle skal der lyde den største tak. Jeres måde at arbejde på fortjener stor ros og respekt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Hovborg har fået sin egen øl

Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce