Annonce
Esbjerg

Da Vinci-linje er mere end en klogeskole

Da Vinci-linjen handler også om at skabe hele mennesker, fortæller koordinator. Da Vinci holder informationsmøde torsdag den 30. januar. PR-foto
Vitaskolens Da Vinci-linjen handler ikke kun om at være mester i fysik og historie. Det handler lige så meget om at skabe hele mennesker på en linje, som er for elever med et ekstra gear, når det handler om lysten til at lære.

Esbjerg: Vitaskolens Da Vinci-linje er meget efterspurgt, den kører med venteliste, og karaktererne til 9. klasses afgangsprøve ligger også et par numre over det almindelige gennemsnit på andre folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Men det er ikke kun på det faglige niveau, at Da Vinci-linjen udmærker sig.

For år tilbage udarbejdede to forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Poul Nissen og Kirsten Baltzer, en evalueringsrapport. Den viste blandt andet, at børn i Da Vinci-klasserne havde det bedre socialt, end da de gik i en almindelig klasse.

- Det sociale og det faglige hænger sammen. Hvis man mistrives i skolen, går det ud over læringen og omvendt, fortalte Poul Nissen forleden i en artikel i Berlingske.

Annonce

Informationsmøde

Da Vinci-linjen holder informationsaften forud for optag til kommende 7. årgang torsdag den 30. januar fra klokken 19-21 på Vitaskolen Bohr. Her vil elever, lærer og forældre svare på spørgsmål og fortælle mere om linjen.

Info-aften

Det bekræfter også Jesper Hjuler, der er koordinator på Da Vinci-linjen. Torsdag aften den 30. januar står han i spidsen for en informationsaften forud for optaget til den kommende 7. årgang, og han fastslår, at elevernes måde at gebærde sig på over for hinanden og deres omgivelser har en vigtig plads på linjen.

- Vi er ikke en klogeskole, vi har også fokus på sociale kompetencer. Eleven skal eksempelvis indgå i de aktiviteter, som finansierer vores udlandsrejser, fortæller han og peger samtidig på, at sammenholdet i nyetablerede klasser understøttes med eksempelvis spisegrupper og andre sociale tiltag.

Undervisningen på Da Vinci-linjen indebærer også udveksling med klasser i andre lande som Holland, Tyskland, Spanien og Kina, og det kræver andet og mere end at være dygtig til grammatik eller snorklede ligninger.

Både fagligt og socialt

Hvert år udvælges 52 nye elever til Da Vinci-linjen. Det sker efter en samtale, hvor eleven møder op sammen med sine forældre. Samtalen foregår alene med eleven, og det handler ikke kun om at finde ud af, om eleven er klog - eller højtpræsterende, som skolen selv vælger at kalde det – det handler snarere om at finde ud af, om eleven har et ekstra gear, når det handler om lysten til at lære.

- Vores fokus er på, om de vil det nok. Om de vil prioritere skolen - både fagligt og socialt, siger Jesper Hjuler.

Han fortæller også, at man på linjen holder øje med elever, som er i risiko for at blive for grebet af at præstere. Ikke mindst piger kan piske sig selv med egne krav om lektielæsning i det uendelige, fortæller Jesper Hjuler:

- Sker det, går vi ind og sætter grænser og siger, at en times lektielæsning er nok. Vi vil gerne, at eleverne udnytter deres potentiale, men de skal samtidig komme ud i den anden ende som hele unge mennesker, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce