Annonce
Sport

Dagens EM-navne

Svenske Daniela Gustin hjælpes fra banen af Katarina Bulatovic og Ema Ramusovic fra Montenegro. Foto: Eddy Lemaistre / Scanpix Ritzau

Fridag til hårdtprøvede danskere, dommerpar i ilden, hård kamp på topscorerlisten og alvorlig skade til tidligere Randers-spiller.

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen havde fredag givet sine spillere en tiltrængt fridag efter afklapsningen mod Frankrig. Lørdag og søndag skal holdet så forberede sig til mandagens mellemrundekamp mod træner Trefilov og Rusland. Det er en kamp, som danskerne skal vinde for at holde liv i det meget spinkle håb om en semifinale.

Det går godt for dommerparret Karina Christiansen og Line Hesseldal Hansen, der fredag aften dømte deres tredje kamp ved slutrunden i Frankrig. Det var opgøret mellem Norge og danske Kim Rasmussen og Ungarn. Parret dømte VM-finalen i kvindehåndbold mellem Frankrig og Norge for et år siden.

Der er hård kamp om at blive EM-topscorer. Lige nu er serbiske Krpez Slezak etter på topscorerlisten med 26 mål, men flere spillere følger lige bagefter. Sloviens Ana Gros har scoret 25 mål, mens rumænske Eliza Buceschi og Durdina Jaukovic står på 24 mål. Hos Danmark har Anne Mette Hansen og Trine Østergaard begge lavet 15 mål.

Den svenske højrefløj Daniela Gustin pådrog sig i kampen mod Montenegro en skade efter en tackling i et kontraløb. Og hun har fået den værst tænkelige besked. Den svenske spiller er ude af EM og de næste mange måneder, da hendes korsbånd er røget. Hun skiftede op til denne sæson fra Randers HK til de tyske mestre fra Bietigheim, hvor Martin Albertsen er træner, og Fie Woller er i truppen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce