Annonce
Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Estavana Polman laver ny aftale med Team Esbjerg. Foto: Martin Ravn
Den hollandske stjernespiller skal ingen steder. Hun har det simpelt hen for godt i Team Esbjerg. Publikumsyndlingen Polman har netop sat sin underskrift på en ny etårig aftale.
Annonce

TEAM ESBJERG: En to, tre, fire, fem, seks, syv og nu kan vi så også skrive otte.

Nu er det nemlig en kendsgerning, at Estavana Polman og Team Esbjerg er blevet enige om en ny etårig aftale, så den hollandske stjernespiller, der kom til det vestjyske tilbage i sommeren 2013, er klar til hendes ottende sæson i mesterklubben.

- Jeg er slet ikke færdig i Team Esbjerg endnu. Det føler jeg i hvert fald ikke. Sammen kan vi nå endnu længere. Det er jeg ikke i tvivl om, forklarer hun.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg har det super godt i klubben og i byen. Esbjerg er "hjemme" for mig. Jeg har valgt med hjertet, og Team Esbjerg er bare det rigtige for mig. Selvfølgelig har jeg da tænkt på, om det måske var på tide at prøve noget andet, men den tanke forsvandt nu rimelig hurtigt. Jeg har ikke været i tvivl.

Tilbage i 2013 kom Estavana Polman til Team Esbjerg efter to sæsoner i SønderjyskE. Og så har hun ellers været i klubben lige siden. Hun er blevet indbegrebet af Team Esbjerg. Foto: André Thorup
Annonce

Mange år endnu

Og bestyrelsesformand Bjarne Pedersen er naturligvis godt tilfreds, at Estavana Polman fortsat føler sig rigtig godt tilpas, og han indrømmer gerne, at hun har kolossal stor betydning.

- Hun er indbegrebet af Team Esbjerg. Hun har en stor andel i vores succes, og ”Essie” er fantastisk både som spiller og som menneske. Jeg glæder mig meget over, at hun bliver endnu et år hos os. Hun kom til os, da hun var 19 år, og det har været spændende at følge hende hele vejen.

- Men jeg drømmer om, at vi kan fortsætte med at lave aftaler med hende mange gange endnu. Jeg har en klar forhåbning om, at hun bliver her mange år endnu. Det er svært at forestille sig Team Esbjerg uden Estavana Polman.

- Jeg synes egentlig, det fortæller historien om Essies tilknytning til Team Esbjerg meget godt, da vi sad og talte om den nye kontrakt. Undervejs siger hun til mig, at det da godt kunne være, at hun skulle prøve udlandet en dag, hvorefter jeg sagde til hende: Jamen, du er jo i udlandet, hvorefter hun lyste op i et stort smil.

Annonce

Min lille baby

De seneste mange gange Estavana Polman har forlænget med Team Esbjerg i det tidlige forår, men denne gang er en ny aftale altså faldet på plads noget tidligere.

- Det føles bare rigtigt. Team Esbjerg er jo efterhånden blevet min lille baby, griner hun.

- Nej, vi har et super godt hold, og rent sportsligt kører det fint. Vi har vundet alle kampe i ligaen og har fire point med til hovedrunden i Champions League. Hvis du havde sagt det til mig inden sæsonen, ville jeg nok have kaldt dig noget mindre pænt. Det er helt vildt, og det er derfor jeg siger, at vi stadig har store sportslige muligheder. Det vil jeg være en del af.

Cheftræner Jesper Jensen er glad for, at Estavana Polman har lyst til at fortsætte og er klar til ar arbejde hårdt for at nå nye sportslige mål sammen med Team Esbjerg.

- Hun er en ekstraordinær spiller. Hun er en spiller med X-factor, så det har været et stort ønske fra vores side at lave en ny aftale, og det er heldigvis lykkedes. Det er dejligt, at det nu er på plads. Essie har udviklet sig helt kolossalt i de seneste to-tre år. Hun tager meget mere ansvar, og både som spiller og som menneske er hun blevet meget mere moden.

Hollandske Estavana Polman stortrives i Esbjerg, hvor hun og kæresten Rafael van der Vaart kan være sig selv. Derfor har hun heller ikke forhandlet med andre klubber. - Det føles rigtigt for mig og min familie, siger hun. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce

Glade og tilfredse

En spiller af Polmans kaliber har naturligvis haft andre muligheder. Klubber i Rusland, Rumænien og Frankrig har hende på ønskelisten hvert eneste år. I de lande kunne hun helt sikkert tjene flere penge, men det har altså ikke haft interesse.

- Tingene skal passe sammen, og det ville de ikke gøre, hvis jeg sad i Rusland eller et andet sted. Jeg har min familie, som bare betyder rigtig meget for mig. De skal også være glade og tilfredse hver eneste dag, og det er de heldigvis – og så behøver tingene faktisk ikke at være særlig komplicerede. Så må jeg jo tage det med, at jeg skal bøvle med Jesper (cheftræner Jensen, red.) hver eneste dag, griner hun.

Estavana Polman har spillet mere end 200 kampe for Team Esbjerg, og hun har scoret et pænt stykke over 1000 mål. Hun er kæreste med den tidligere fodboldstjerne Rafael van der Vaart. Parret har sammen datteren Jesslyn, der blev født i sommeren 2017.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

X Factor-Emil slår sig løs til Dirty Dancing og har sin egen playliste på karaokebaren: - The Beatles er fed at fyre den af til

Annonce