Annonce
Esbjerg

Daginstitutioner har investeret i aktivt gulv

Lea og Adjin er svært begejstrede for Børnehuset Kvaglunds nye interaktive legetøj.

Som de første i kommunen har dagtilbud Esbjerg Ø-Tjæreborg investeret i systemet Active Floor, som både bringer leg og læring til institutionernes børn.

ESBJERG. Børnene suser rundt og spiller fodbold. Ikke på en græsplæne, men på en interaktiv flade på gulvet i Børnehuset Kvaglund. For her og i de andre daginstitutioner i området Esbjerg Ø-Tjæreborg har man nemlig som de eneste i kommunen købt Active Floor - et interaktivt gulv, som skal gøre læring og leg sjovere for børn i alle aldre.

Institutionerne har investeret 225.000 kroner i systemet, som bruges i alle afdelingerne i distriktet. Systemet består reelt kun af en computer og en projektor. I systemet findes både forprogrammerede spil, som børnene kan bruge, men det er også muligt for institutionerne selv at programmere spil.

Børn i bevægelse

- Det, du arbejder med, bliver projekteret ned, så gulvet bliver interaktivt. Vi arbejder med digitalisering og på at gøre børnene interesseret i det. På den her måde får du også bevæget børnene, så de ikke sidder passivt. Vi har også adgang, så vi kan bruge spil fra de andre afdelinger i området, siger områdeleder Marianne Guldager Jensen, mens et par af børnene er gået i gang med at lave et vendespil med forskellige figurer fra film og tegneserier.

Systemet bliver løbende udviklet af udbyderen, og derfor kan institutionerne i løbet af 2017 sende billeder ind, som kan bruges i spillene.

- Vi er sikker på, at det bliver en god investering. De ansatte skal lige være fortrolige med systemet, men børnene gør det bare. De tænker ikke over det. De skal lige lære, hvordan de skal træde på felterne, siger Marianne Guldager Jensen, som hørte om systemet til en messe for digitalisering i London.

Børn fra vuggestue og til skolen kan bruge systemet, men også voksne kan bruge det. For sværhedsgraderne kan bare indstilles efter, hvem brugerne er.

Annonce

Active Floor

Området har fået Active Floor i fire afdelinger i Tjæreborg, Skads og Esbjerg Ø. Og området er de første i kommunen til at få systemet.

Active Floor kan også bruges på hospitaler og i skoler.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce