Annonce
forside

Dagpengeforringelser bekymrer lønmodtagerne

Kunne du klare dig, hvis du mistede dit job og røg på dagpenge - altså fik 18.633 før skat på fuld tid?

Jeg mener, vi har et problem der er langt større, end vores landspolitikerne har indset, og som risikerer at undergrave vores såkaldte flexicurity-model - altså det forhold, at det er let at fyre, men at der til gengæld er tryghed for, at folk ikke skal gå fra hus og hjem, fordi der er et effektivt dagpengesystem.

Den største bekymring for vores ledige medlemmer er deres privatøkonomi. Det viser en ny undersøgelse, som 3F har foretaget blandt 1.367 ledige 3Fere, der var på dagpenge.

Hver 3. svarer, at de er mest bekymret for, om de kan få det til at løbe rundt økonomisk. Derefter kommer frygten for langtidsledighed.

Bekymringer blandt 3F'erne er i mine øjne en bedrøvelig, men forståelig konsekvens af årevis med systematisk udhuling af dagpengene.

Fra midten i 90'erne til i dag er dagpengene før skat blevet 2.500 kroner mindre værd. Med mindre der sker noget ved dagpengesatsen vil den fortsætte med at miste værdi.

Det tager 3F meget alvorligt, og vi opfordrer politikerne til at gøre det samme.

Er politikerne klar til at gamble med virksomhedernes fleksible muligheder for nemt at kunne afskedige medarbejdere, når der ikke er brug for arbejdskraft?

For hvis ikke dagpengesystemet skaber tryghed, så kommer fagforeningerne til at kræve tryghed gennem overenskomstsystemet. Det giver ikke den fleksibilitet, som virksomhederne efterspørger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Spareforslag for 20 millioner kroner: Længere pauser, mindre undervisning og dyrere SFO

Annonce