Annonce
Læserbrev

Dagtilbuddenes normering afhænger af ferienormeringen

Læserbrev: Hvis du som forælder ønsker en god normering i dit barns dagtilbud, så er der ekstra god grund til at være opmærksom på ferieperioderne. For det er her, at du selv har muligheden for at forbedre eller forringe normeringen i dit barns pasningstilbud.

Hver gang at du som forældre skal give vuggestuen eller børnehaven besked på, om dit barn kommer i fx vinterferien, så er det værd lige at gøre sig umage. Det kan nemlig være fristende blot at tilmelde sit barn pasning, fordi der kan være lang tid til ferieperioden, eller fordi man måske ikke har fået aftalt med sin arbejdsgiver eller bedsteforældrene, om børnene har mulighed for at blive hjemme fra dagtilbud.

Hver gang der er tilmeldt børn til behovsåbent, er der pædagoger og medarbejdere, der bliver kaldt på arbejde og ikke selv får muligheden for at holde ferie. Dette er grundlæggende fint, idet behovsåbent i dagtilbud er en nødvendighed for de familier, der har brug for at arbejde i de perioder, hvor flertallet af danskerne holder fri.

Problemet ligger derimod i at rigtig mange børn, der er tilmeldt behovsåbent, alligevel holdes hjemme. Konsekvensen bliver, at rigtig mange varme pædagoghænder er på arbejde i ferieperioderne, og de skal så i stedet afspadsere eller holde ferie på andre tidspunkter, hvor alle børn er tilstede i deres dagtilbud.

Børnene har et lige så stort behov for ferie, som voksne har. Men de har også behov for en god normering. Så husk at gøre jer umage med ferieplanlægningen – det vil gavne jeres børn og normeringen hele året.

Kristina Jørgensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce