Annonce
Danmark

Dall: Alt vil kredse om Mette Frederiksen i minkkommissionen

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm (tv.), skal afhøres af minkkommissionen fredag, mens den tidligere faglige direktør for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, skal i vidneskranken allerede på kommissionens første dag. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Torsdag begynder afhøringerne i minkkommissionen, som skal afdække, hvad der skete i de dage, hvor regeringen besluttede at forbyde minkerhvervet – og om ministrene vidste, at de ikke havde lovgivningen på deres side, da de traf beslutningen. Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, guider dig til at forstå denne nye form for undersøgelseskommission – en granskningskommission.

Læs analysen her

1 Hvad skal minkkommissionen undersøge?

Minkkommissionen skal dybest set undersøge, hvem der vidste hvad hvornår, da regeringen onsdag den 4. november 2020 meddelte, at alle mink i Danmark skulle aflives, og erhvervet skulle lukke inden for landets grænser. Til at løse den opgave har minkkommissionen brugt de seneste måneder til at grave sig gennem bunkevis af skriftligt materiale – alt fra notater over mails til sms’er sendt mellem ministre og departementschefer.

Minkkommissionen kan ikke fælde dom over hverken politikere eller embedsmænd. Den kan indsamle materiale og afhøre vidner – altså være en slags detektiv. Embedsmændene kan i værste fald imødese disciplinærsager, hvis det vurderes, at der er grundlag for det. Mens det er op til Folketinget at vurdere og konkludere, hvad der skal ske med politikerne.

Minkkommissionen begynder sine afhøringer torsdag, hvor det mest prominente navn i vidneskranken i Retten på Frederiksberg er tidligere faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak. Fredag er det Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som skal fortælle kommissionen, hvordan han husker forløbet.

2 Hvilken betydning får minkkommissionen for regeringen?

De færreste i regeringstoppen forventer, at dommerne i minkkommissionen vil finde afgørende beviser, som er solide nok til at kunne løfte en rigsretssag mod statsministeren. Samtidig vil det også kræve, at et eller flere af regeringens støttepartier vender sig mod Mette Frederiksen, og det er meget tvivlsomt med det, vi ved på nuværende tidspunkt.

Tidligere har der været længere mellem en undersøgelse af et forløb og de ansvarlige, men nu ser vi, at en siddende statsminister skal undersøges af en række dommere, og det er naturligvis en ubehagelig ubekendt faktor for en statsminister, der som Mette Frederiksen godt kan lide at forberede og planlægge. Samtidig er der risiko for, at nogle af afhøringerne i minkkommissionen vil stjæle fokus fra de dagsordener, som regeringen ønsker skal præge mediebilledet.

Men hele sagen vil kredse om Mette Frederiksens viden og involvering i forløbet. Selvom Mogens Jensen måtte stoppe som fødevareminister som en direkte konsekvens af sagen, er det Mette Frederiksen, der er målet i minkkommissionen. Hun er eksempelvis den eneste politiker, som er direkte nævnt i kommisoriet for kommissionen.

3 Hvordan vil oppositionen forholde sig til minkkommissionen?

Det er faktisk ganske ejendommeligt, at oppositionen allerede har forholdt sig til en eventuel konklusion fra minkkommissionen. Det skete, da Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Inger Støjberg som løsgænger stemte for et borgerforslag om at indlede en rigsret mod Mette Frederiksen. Det skabte stor furore på Christiansborg, fordi det er kutyme, at man afventer en undersøgelse, før der fældes dom. Men langt ind i de borgerlige partier er det opfattelsen, at sagen bør føre til en rigsretssag mod Mette Frederiksen.

Før granskningskommissionen blev nedsat, indrykkede de borgerlige partier også annoncer for at få nedsat en traditionel undersøgelseskommission, og partierne varslede, at hvis flertallet skiftede fra rød til blå, ville de få undersøgt sagen til bunds.

4 Hvornår kender vi konklusionen af minkkommissionen?

Formelt gør vi det nok tidligst i løbet af foråret næste år. Mette Frederiksen er foreløbig indkaldt som det sidste vidne den 9. december. Men hvis kommissionen får behov for at afhøre nye vidner eller foretage genafhøringer, har de mulighed for det. Men allerede i denne uge forventes det, at der vil komme svar på to advokatundersøgelser, som blev besluttet samtidig med minkkommissionen.

Det er advokatundersøgelser, som har fokus på henholdsvis politiets brug af et såkaldt ”action card” i forbindelse med aflivning af mink og nedgravning af de døde mink. Med konklusionerne fra de to advokatundersøgelser vil debatten om lukningen af minkerhvervet for alvor blusse op igen.

Annonce
Annonce
Sydjylland

Nyd den 182 kilometer lange rute: Denne video tager dig med på Tour de France-stjernernes 3. etape hele vejen fra Vejle til Sønderborg - se om de kommer forbi dit hjem

Varde For abonnenter

I 12 år lå Heidi bundet til sin seng af smerter: Pludselig fik hun et syn og hørte en stemme – og nu er hun helbredt

Esbjerg For abonnenter

Efter 45 år i strandvejs-villa med havudsigt er tidligere minister flyttet ind i penthouselejlighed i indre by med sin hustru: Nu har han et godt råd til andre

Aabenraa

Politiet søger ung mand med rød kasket efter mystiske brande: - Vi er interesserede i at tale med ham

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Kolding For abonnenter

Beboer i kolonihave, hvor lig blev fundet nedgravet: Gerningsmænd kan have efterladt seddel om gravearbejde

Erhverv For abonnenter

Nabo til populært naturområde fandt døde havørreder i massevis på sin gåtur: Her er forklaringen

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

For abonnenter

Fynbo med fem robotfirmaer: Søren Juul køber op og skyder mange flere penge ind i robotterne

Kultur

For 50 år siden fik grand prix-stjernen fra Ansager sin debut i barndomsbyen: - Jeg spillede og sang af hjertets lyst, og det er jo aldrig en dårlig indgang til tingene

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Aabenraa

To brande anmeldt tæt på hinanden med 10 minutters mellemrum: Politiet søger vidner

Sønderjylland For abonnenter

Mindre sønderjysk by er blevet tre nye reality-stjerner rigere: Deres familier rammes også af det

Kolding

Uhyggeligt solouheld: To unge mænd påkører træ

Annonce