Annonce
Danmark

Dall: Ingen vindere efter regeringens indgreb i sygeplejekonflikten

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meddelte onsdag aften, at regeringen vil afslutte sygeplejerskekonflikten, der har varet i over to måneder. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Indgreb: Onsdag aften præsenterede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) det indgreb, som definitivt stopper sygeplejekonflikten.

Men hvad kommer det til at betyde for sygeplejerskerne og partierne på Christiansborg? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, svarer på de fem vigtigste spørgsmål efter indgrebet.

1 Hvorfor kom indgrebet nu?

Selvom regeringen gennem hele konflikten har afvist at kommentere, har regeringen fulgt strejken og ikke mindst konsekvenserne i sundhedsvæsnet meget nøje. Efter næsten ti ugers konflikt blev det dog for meget for regeringen. Særligt fordi Sundhedsstyrelsen onsdag middag kunne offentliggøre en statusrapport, som viste, at ca. 35.500 operationer allerede var udskudt, og at antallet forventede at stige væsentligt i de kommende uger.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil det tage op mod to år at afvikle den pukkel. Regeringen kunne ganske enkelt ikke forsvare at lade konflikten fortsætte, og derfor greb beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ud efter den skuffe, hvor han længe har haft et udkast til lovindgreb liggende.

Samtidig lancerer regeringen på mandag sit finanslovsudspil for 2022, og her vil det være sværere at dele ud af milliarderne til nye initiativer, mens sygeplejerskerne står på slotspladsen foran Christiansborg og synger slagsange om ligeløn. Der skulle gribes ind - og det skulle gøres hurtigt, lød konklusionen i regeringstoppen i begyndelsen af denne uge.

2 Sygeplejerskerne strejkede for at få mere i løn. Hvor står de nu efter indgrebet?

Dansk Sygeplejeråd og dets medlemmer står som de helt store tabere. Den faglige organisation var allerede taberdømt, da strejken gik i gang, fordi toppen af fagforeningen to gange havde accepteret en aftale om en ny overenskomst, men begge gange afviste medlemmerne forslaget.

De strejkende sygeplejersker står nu med sorteper, fordi de ikke har fået noget som helst ekstra ud af ti ugers strejke. Sygeplejerskerne kan se frem til 5,02 procent mere i løn over de kommende tre år - ligesom andre offentlige faggrupper.

Helt forgæves har det dog ikke været. Debatten om ligeløn er kommet højere op på den politiske dagsorden, men omkostningen har været utrolig høj for både den enkelte sygeplejerske og fagforeningen.

3 Som en del af indgrebet vil regeringen nedsætte en "lønstrukturkomité". Hvad skal den?

Lønstrukturkomitéen kom på forhandlingsbordet, da sygeplejerskerne stemte nej til overenskomstaftalen første gang. Tanken er, at komitéen skal komme med en plan for, hvordan der kan rettes op på den ulighed, som sygeplejerskerne mener, der blev skabt af bl.a. Tjenestemandsreformen af 1969.

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, kom under forhandlingerne med forslaget. Lønstrukturkomitéen ligner ved første øjekast den lønkommission, som blev nedsat efter strejken på det offentlige område i 2008. Lønkommissionen skulle kortlægge lønninger, lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor.

Nu skal rammerne for den kommende lønstrukturkomité først forhandles på plads, men det er forventningen i fagbevægelsen, at komiteen skal komme anbefalinger til, hvordan man - hvis man ønsker det - kan sikre højere grad af ligeløn. Om politikerne så vil lytte til anbefalingerne, må tiden vise.

4 Efter indgrebet bliver regeringen beskyldt for at kortslutte den danske model, fordi arbejdsmarkedets parter ikke blev presset nok til at finde en aftale. Passer det?

Den danske model på arbejdsmarkedet er, at de to parter - arbejdstagere og arbejdsgivere - finder sammen i forlig, som regulerer løn- og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedets forskellige områder. I den model er også strejken, som er arbejdstagernes ultimative våben - og lockouten, som er arbejdsgivernes ditto.

Men modellen har også en stop-knap: Lovindgrebet. Og det er den stop-knap, regeringen har valgt at aktivere, fordi den vurderer, at omkostningerne nu er blevet for voldsomme for hele samfundet. Regeringen kortslutter ikke den danske model - regeringen udfører sin rolle i modellen.

5 SF og Enhedslisten er blandt partierne, som har afvist at stemme for lovindgrebet. Hvad betyder det for regeringens samarbejde med sine støttepartier?

Gennem hele forløbet har det været tydeligt, at SF og Enhedslisten har forsøgt at tale sygeplejerskernes sag på Christiansborg. Begge partier er kommet med forslag, hvor sygeplejerskerne skulle have mere i løn. Derfor har det været velkendt for regeringen, at begge partier næppe kunne holde til at støtte et lovindgreb.

De to partier har traditionelt rigtig mange vælgere blandt offentligt ansatte, og især SF har været mærket efter deres medvirken til lovindgrebet i lærerkonflikten i 2013. SF vil ikke igen stå i en situation, hvor deres kernevælgere kan være sure på partiet over et indgreb, der alligevel er flertal for.

Men det er yderst ubelejligt for regeringen, at begge partier bruger anledning til at bringe ligeløn så højt op på den politiske dagsorden. Regeringen er på nuværende tidspunkt ikke interesseret i yderligere diskussion om lønvilkårene i den offentlige sektor, men SF og Enhedslisten vil nu bruge enhver anledning til at fremhæve behovet for politisk indgriben i lønuligheden i den offentlige sektor.

SF og Enhedslisten glæder sig mere til at høre fra den nye lønstrukturkomité, end regeringen gør, for spørgsmålet om ligeløn vil hjemsøge regeringen i de næste år. Det kan nemlig kun blive dyrt for statskassen, hvis sygeplejerskerne skal have et reelt lønløft.

Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Esbjerg

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce