Annonce
Sønderborg

Damefrokosten gav den hele armen for 43. gang

Formand Karen Jørgensen hylder nummer tre i hattekonkurrencen Jytte Aaen. Foto: Ludvig Dittmann
Årets damefrokost i Sønderborg indeholdt visse forandringer som tapas og en ny værtinde, men ellers var alt ved det gamle med Kvindens Pris og Vi vil ha' flere Mænd fremført af Top Seven i vanlig lydhør stil med et strejf af mandestrip.

SØNDERBORG: "Vi vil ha' flere mænd, som vi kan ta' med hjem. Vi vil ha' store stærke bredskuldrede mænd. Og de skal føje sig. Og de skal bøje sig og ligge udstrakt, li' for fødderne af mig!" De uforlignelige traditionsrige sange gik atter over scenen med Top Seven ved instrumenterne, da damefrokost nummer 43 løb af stabelen i festteltet på ringriderpladsen lørdag aften. Her sang og skrålede 1200 kvinder lungerne ud af halsen til kendte sange som Sommer og Sol og Kvindens Pris.

Stemningen var høj fra starten. Kvinderne ankommer i grupper og har været til forfest rundt omkring, så de er i højt humør ved indgangen, hvor måbende mænd på festpladsen ser dem indtage teltet, men her er det slut for menigmand. Mændene i teltet er samaritterne, beredskabet, orkestret og serveringspersonalet foruden en flok mandlige fotografer, der hvert år indtager teltet med klikkende kameraer.

Det lader kvinderne sig ikke gå på af.

- Skål piche, og skide vær' mæ' æ mandfolk, lyder det den ene gang efter den anden fra scenen.

Annonce

Damefrokost-historie

Tidligere værtinde Ester Fick har oplistet damefrokostense historie som byfestens store damefest siden 1976. Hun har noteret det stigende deltagerantal fra 100 i starten til 1200 i dag, men ellers har indholdet i høj grad været den samme. I 1996 var Falck på besøg, fordi en pige brækkede armen, og en anden brækkede benet. Dengang blev hattelauget også oprettet. I 2002 løb kassereren med kassen. I 2003 underholdt Birthe Kjær.

Altid hjem til damefrokost

- Jeg kommer hjem til damefrokost hvert år. Jeg kommer fra Sønderborg, men bor i Brørup. Der er de misundelige over, jeg skal hjem til damefesten, fortæller Nina Diekmann med en blinkende lygte i hatten.

Temaet for årets hattekonkurrence er nemlig Byfesten 50 år, så der er masser af glimmer og guld i hattepynten. Et hold kaldet 24 karat vinder konkurrencen for den flottest hovedpryd med selvlavede hovedbeklædninger med guldbarer. Det er svært for dommerne at finde de rette vindere, men det udslaggivende er netop, at der er lagt stor personlig iderigdom for dagen.

Vinder af hattekonkurrencen bliver Lisbeth Jensen, der har en hovedbeklædning, som kræver sit af nakkemusklerne og tæller både champagneflaske og flashlight. Ud på aftenen bliver dansen og stemningen mere løssluppen. Pigerne står på bænkene og synger. Ingen falder ned trods noget, der ligner halsbrækkende øvelser tilsat blå gajol i shots-stænger, som deles ud fra bælter båret af kvinder i festkomiteen. Der er også cocktails i baren og for første gang nogensinde tapas og ikke buffet. Så Rødekro Kro har anrettet 1200 tapas tallerkner og lige så mange dessertanretninger med brownies, ost og cheesecake.

Onslow

- Vi er her, fordi vi synes, det er sjovt. Vi kender hinanden forskellige steder fra og har været til forfest. Vores blomsterpynt er lavet af kunstige roser, der har fået en gang guldspray, fortæller fire piger, der har taget plads ved en bordende med Bettina Frederiksen, Kværs, som den mest erfarne.

En anden erfaren kvinde er den tidligere værtinde Ester Fick, der kender damefrokosten som mangeårig grand old lady for hele forehavendet.

- Jeg synes, der er for få hatte i år. Tidligere gjorde vi meget ud af det. Andre gange har jeg syntes, hattene var for voluminøse og omfangsrige, men nu er der faktsik for lidt, fortæller Ester Fick, der selv har en fin hat med blomster og guldkant lavet af en modist.

Efter desserten sætter Top Seven kolorit på showet med trommeslager Jacob Hakonsen i fri dressur som Onslow, Miss Hyacints svoger fra Fint skal det være. Trommeslageren halvstripper iført tætsiddende beskidt undertrøje og tangatrusser, og han lægger ikke skjul på noget som helst. Hans bare mås og stramme antræk vækker vild begejstring blandt de festende kvinder.

Damefrokosten er en rigtig glad venindefest. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce