Annonce
Erhverv

Damhuskroen har fået ny ejer - solgt for tocifret millionbeløb

Damhuskroen er efter en salgsperiode på to år nu blevet solgt til den danske investeringsvirksomhed Proximus.

Efter at have været til salg i to år er der nu fundet en køber til Damhuskroen på Roskildevej i Rødovre.

Den ikoniske kro fra begyndelsen af 1600-tallet er blevet solgt til den danske investeringsvirksomhed Proximus. Det oplyses i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen er kroen blevet solgt for et tocifret millionbeløb. Hvor meget Proximus præcist har måttet lægge på bordet, fremgår ikke.

Tidligere har mediet Rødovre Lokal Nyt skrevet, at en køber ville blive nødt til at smide 25 millioner kroner på bordet for kroen.

Damhuskroen har hidtil været ejet af erhvervsmanden Niels Lorentzen og det tidligere ægtepar - bakkesangerinden Dot Wessman og Tommy Wessman.

Erhvervsmægleren EDC Erhverv Poul Erik Bech har stået for at finde en køber til Damhuskroen.

- Investeringsvirksomheden Proximus har købt den historiske ejendom på Roskildevej 244 i Rødovre, og det er jeg meget glad for, da de kender området rigtig godt og i forvejen er i gang med at udvikle de bagvedliggende arealer med spændende lejlighedsbyggerier, siger Kenneth Jakobsen, erhvervskonsulent i EDC Erhverv Poul Erik Bech, i pressemeddelelsen.

Hos Proximus fortæller direktør Jes J. Petersen, at der endnu ikke er klarhed om kroens fremtid.

- Vi er endnu ikke afklaret om, hvad der skal ske med ejendommen, når vi på et tidspunkt er på den anden side af coronakrisen.

- Men vi forestiller os, at der vil være noget lignende det tidligere, så vi kan skrive en god fortsættelse på Damhuskroens historie, siger Jes J. Petersen i pressemeddelelsen.

Damhuskroen har eksisteret siden begyndelsen af 1600-tallet, hvor Christian 4 gav lov til at opføre et mindre vagthus ved dæmningen over Damhussøen.

Først i 1757 fik stedet kongeligt privilegium til at drive kro.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Høsten er landmændenes eksamen: Det tegner til en middelpræstation til god pris

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet

Kvinde blev pludseligt vækket midt om natten: Rygte om særligt indbrudstrick og mange indbrud afkræftes af politiet

Aabenraa For abonnenter

John har været firmaets mand i 56 år - det forsætter, selv om han er gået på pension

Sport

Holdlæge kvitter Esbjerg i protest mod kritiseret træner

Erhverv For abonnenter

Nichemejeri: 400 ton ost om året tager nu en bæredygtig drejning

Sydjylland For abonnenter

Lastbilchaufføren Lasse er møgtræt af ulovligt parkerede campingvogne på motorvejs-rastepladser: Er blevet svinet til, når han har påpeget problemet

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Kornet er solgt på forhånd - men høsten skal i hus: Se videoen og kom med op i Flemming Kjærs mejetærsker

Nordtyskland

Prognose: I weekenden bryder trafikken sammen på motorvejene lige syd for grænsen

Esbjerg

Mand gik på rov efter voksenslik: Stjal for flere tusind kroners eksklusiv champagne og sjælden gin

EfB

Tilbageslag inden sæsonpremieren: Hyballa må klare sig uden sin bedste angriber

Navne For abonnenter

Trods ordblindhed: 22-årige Kathrine styrer populær plakatvirksomhed

Kolding

Slagsmål mellem unge og arbejdere satte arbejde helt i stå: Nu går arbejdet med nyt atletikanlæg snart i gang igen

Annonce