Annonce
Esbjerg

Danbolig vil have en bid af kagen: Åbner mæglerforretning på Fanø

Danbolig åbner en mæglerforretning på Fanø. Folkene bag er fra venstre Jan Schmidt Pedersen, indehaver af Danbolig Esbjerg, lokalkendte Karin Haubjerg Larsen og Klaus T. Thomsen fra Danbolig i Varde og Henne. Foto: PR
Indehaverne af Danbolig i Esbjerg og Danbolig i Varde og Henne åbner med virkning fra den 1. marts en afdeling i Hovedgaden i Nordby.
Annonce

Esbjerg: Sommerhusejere og husejere på Fanø får snart endnu en valgmulighed, når de skal sælge.

Kollegaerne Jan Schmidt Pedersen fra Danbolig Esbjerg og Klaus T. Thomsen fra Danbolig Varde og Henne åbner nemlig per 1. marts en ny forretning i Hovedgaden 24 i Nordby.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Teamet bag Fanø-butikken kommer foruden Jan Schmidt Pedersen og Klaus T. Thomsen til at bestå af Karin Haubjerg Larsen. Karin, som tredje generation på øen, kender området og har desuden 11 års erfaring med boligudlejning på Fanø.

- Karin var helt oplagt til at fuldende vores team, og vi er simpelthen så glade for, at hun er frisk på at være en så stor del af projektet. Hendes lokale markedskendskab er helt unikt, udtaler Jan Schmidt Pedersen i pressemeddelelsen.

Annonce

Tiden var inde

De to Danbolig-mæglere har længe gået med overvejelserne om at åbne en afdeling på Fanø, men de har ventet på den rigtige timing.

- Vi har længe kunne se, at der er godt gang i boligmarkedet på Fanø, og vi vil selvfølgelig gerne have en bid af den kage, men vi ved også, hvor vigtigt det er at være til stede lokalt på øen – så da vi havde det helt rigtige setup, tænkte vi, at nu var tiden inde til for alvor at satse på Fanø, udtaler Klaus T. Thomsen i meddelelsen.

Jan Schmidt Pedersen, som allerede i dag løbende har boliger til salg på Fanø via Danbolig Esbjerg, supplerer:

- Vi mener, vi kan være et frisk pust på øen og tror på, at vores tilgang til service, ordentlighed, faglighed og fokus på den gode kundeoplevelse virkelig vinder indpas. Vi er nede-på-jorden-mæglere i øjenhøjde, som tager vores kunder i hånden i deres bolighandel, og det vil vores Fanø-butik også i den grad afspejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Lars Krarup i sit sidste interview om Venstre: Støjberg og Ellemann har skuffet

Regionalt For abonnenter

Sønderjysk rejsebureau tror på tysk genåbning til foråret: - Kør-selv-gæster venter bare på grønt lys

Annonce