Annonce
Sønderborg

Danfoss-arving vil lave varmt saltvand om til energi

Jørgen Mads Clausen fik idéen til SaltPower, da i 2015 fik et glas saltvand på det geotermiske anlæg ved Sønderborg. Arkivfoto: Claus Thorsted
SaltPower ejet af Jørgen Mads Clausen vil omdanne saltvand fra undergrunden til elektricitet. Med millionstøtte fra Energistyrelsen har den fået teknikken på plads og bygget mobilt kraftværk.

Erhverv: Saltvand fra undergrunden skal omdannes til elektricitet. Det er idéen bag SaltPower i Sønderborg, som Jørgen Mads Clausen står bag. Projektet er nu tæt på kommercialisering blandt andet takket være penge fra Energistyrelsen.

- Vi har med deres hjælp løftet teknologien fra nogle beregninger på en serviet til laboratoriet, videre til et pilotprojekt og nu et fuldt skala demonstrationsanlæg. Det er fuldt fart på. Vi er nået virkelig langt på kort tid, siger Henrik Tækker Madsen, projektleder og direktør i SaltPower og med siden begyndelsen i 2015.

Konkret har SaltPower fået 7,8 millioner kroner af Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) - en offentlig tilskudsordning under Energistyrelsen, der støtter ny teknologi, som er med til at fremme vedvarende energi.

- Vi har en teknik, som vi ved virker. Den er super spændende og passer lige ind i tidsånden. Lige nu er vores udfordring at gøre det konkurrencedygtigt, siger Henrik Tækker Madsen.

Støtten har betydet, at SaltPower har testet deres CO2-fri teknologi og udviklet et pilotanlæg, som anvender geotermisk vand fra undergrunden.

Pengene har også gjort det muligt at lave et mobilt kraftværk på saltkraft, som kan kobles direkte på eksisterende geotermiske-kraftanlæg i Danmark og resten af verden uden omstilling eller udbygning af forsyningsnettet.

Jørgen Mads Clausen fik idéen til SaltPower, da i 2015 fik et glas saltvand på det geotermiske anlæg ved Sønderborg. Danfoss-arvingen så store muligheder i en energiproduktion, der ikke var afhængig af hverken vind eller sol.

Annonce

Historien bag SaltPower

Det hele begyndte med et glas saltvand, som Danfoss-arving Jørgen Mads Clausen fik serveret i 2015 på det geotermiske anlæg ved Spang i Sønderborg. Her har vandet et saltindhold på 16 procent. I Tønder findes der sågar et saltindhold op til 33 procent, hvilket er i stil med Det Døde Hav.

Clausen så store muligheder i en energiproduktion, der ikke var afhængig af hverken vind eller sol og eneste "udstødning" var fortyndet saltvand, som kunne ledes ud i havet. Han kunne ikke finde noget på Google om saltkraft, og så han fik en forsker fra Aalborg Universitet til at hjælpe.

I 2016 præsenterede han sit nye firma SaltPower foran 120 indbudte gæster ved det første forsøgsanlæg, der var koblet sammen med netop Sønderborg Geotermi i Spang. Den gang var forventningen, at der var potentiale for et 1 MW saltkraftanlæg, der årligt ville kunne producere strøm til omkring 2500 husstande.

SaltPower har udviklet konceptet og teknologien i samarbejde med Aalborg Universitet og Danfoss. Først kom der er pilotanlæg placeret på det geotermiske anlæg i Sønderborg og senere er der blevet fremstillet et mobilt demonstrationsanlæg, der i øjeblikket er ved Dansk Salt i Mariager.

Potentialet er enormt

SaltPower bruger vand med høje mængder salt til at udvinde vedvarende CO2-fri elektricitet via osmose. Saltvand og ferskvand er adskilt med en membran, og osmosen betyder, at saltvandet naturligt vil trække ferskvandet til sig igennem denne membran, som derved udgør drivkraften i en elturbine.

Osmose er ikke nyt, men det er måden hvorpå SaltPower udnytter den. Kort sagt, så betyder den ny teknologi, at jo højere saltindhold der i vandet, jo højere tryk er der i membranen og derved også mere energi.

Saltvand fra Det Døde Hav kan for eksempel skabe et vandsøjletryk på 3-4 kilometer og i vand fra den danske undergrund kan med denne metode producere et vandtryk på højde med bjerge. Til sammenligning så kan Hoover-dæmningens elturbiner i USA skabe et vandsøjletryk på blot 180 meter.

- Potentialet er enormt globalt set både med geotermi og andre saltforekomster. Indenfor de næste par år skulle vi gerne have gang i salget, forklarer Henrik Tækker Madsen.

SaltPower tester i øjeblikket deres anlæg hos potentielle kunder i både Danmark og udlandet. Blandt andet er man i gang hos Dansk Salt i Mariager, der er Skandinaviens og Nordtysklands eneste producent af vakuumsalt.

- Vi skal have teknologien løftet over i store anlæg, der vil kunne producere mere og mere energi og med mindre saltindhold i vandet. Men det stopper ikke her. Teknologien kan også bruges til energilagring, forklarer Henrik Tækker Madsen og understreger, at sidstnævnte kun er på idéplanet.

I 2016 præsenterede han sit nye firma SaltPower foran 120 indbudte gæster ved det første forsøgsanlæg. Arkivfoto: Claus Thorsted
Arkivfoto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce