Annonce
Sydjylland

Danfoss-boss præsenterer planer om Als-Fyn bro for tysk transportminister

Fra Danfoss' hovedsæde på Als har bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen udsigt til færgen, der i dag sejler mellem Bøjden og Fynshav. Mandag fremlagde han visionen om at erstatte færgen med en bro for Slesvig-Holstens transportminister. Arkivfoto: Jacob Schultz
Bestyrelsesformand i Danfoss Jørgen Mads Clausen fremlagde mandag eftermiddag visionerne om en fast forbindelse mellem Als og Fyn for blandt andre den slesvig-holstenske transportminister. Det skete, efter at han allerede i juli 2018 anmodede om at få foretræde. Den tyske minister kalder projektet "meget fremtidsskuende".

Als-Fyn broen: En fast forbindelse mellem Als og Fyn var på dagsordenen og blev taget positivt imod, da transportminister Benny Engelbrecht (S) og den slesvig-holstenske ditto, Dr. Bernd Buchholz, drøftede infrastruktur mandag eftermiddag i Kiel.

Det skete på et møde i den dansk-tyske transportkommission, der er et formelt samarbejde mellem de to lande om fælles udfordringer på infrastrukturområdet.

Her var bestyrelsesformand i Danfoss og formand for styregruppen bag Als-Fyn broen, Jørgen Mads Clausen, inviteret til at holde oplæg om projektet for de to ministre samt de øvrige medlemmer af kommissionen. Desuden orienterede Benny Engelbrecht den tyske transportminister om, at Folketingets partier under de kommende infrastrukturforhandlinger skal beslutte, hvorvidt der skal sættes penge af til en forundersøgelse af broen.

Allerede i juli 2018 bad Jørgen Mads Clausen den daværende transportordfører Ole Birk Olesen (LA) om lov til at fremlægge visionen om en Als-Fyn bro for kommissionen. Det fremgår af et brev, som JydskeVestkysten har fået aktindsigt i, hvori Jørgen Mads Clausen blandt andet argumenterer for, at en bro vil medføre store tidsmæssige gevinster i udvekslingen af varer mellem Danmark og Tyskland.

Det var mandag efter mødet ikke muligt at få Jørgen Mads Clausen i tale.

Benny Engelbrecht udtrykte over for JydskeVestkysten, at broen før er blevet drøftet uformelt, og at det nu var meget naturligt at sætte den formelt på dagsordenen i kommissionen som et af de projekter, der kan indgå i en kommende dansk infrastrukturplan.

Annonce

Als-Fyn broen

  • Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune samarbejder om at få vedtaget en fast forbindelse mellem Fynshav og Bøjden.
  • Der er stor opbakning fra det lokale erhvervsliv.
  • Flere transportordførere på Christiansborg har erklæret sin opbakning til en forundersøgelse af projektet.
  • Prisen for en bro inklusiv 50 kilometer motorvej på land vil være over 20 milliarder kroner. Broen vil blive cirka 11 kilometer lang fra kyst til kyst.
  • Den er skønnet til at få mellem 15.400 - 28.900 køretøjer i døgnet.
  • Med en bro vil man kunne spare 50 minutters rejsetid fra Sønderborg til Odense.

Et rygstød

Den tyske minister Dr. Bernd Buchholz tog positivt imod bro-visionerne.

- Jeg må sige, at danskerne her er meget fremtidsskuende, sagde han om den 11 kilometer lange bro, der ifølge Benny Engelbrecht ikke vil have indflydelse på den kommende Femern-Bælt forbindelse.

Den dansk-tyske transportkommission har intet mandat til at træffe beslutninger. Benny Engelbrecht understreger da også, at Als-Fyn broen udelukkende var sat på dagsordenen for at orientere tyskerne, og at mødet således ingen indflydelse har på chancerne for, at der bliver gennemført en forundersøgelse. Det er der dog umiddelbart politisk flertal for.

- Men det er ikke dårligt, at man fra Slesvig-Holstens side kan se perspektiverne i en sådan fast forbindelse, siger han

Branchedirektør i Dansk Industri, Michael Svane, der også deltog ved mødet, og som i øvrigt er medlem af bro-komitéen, mener, at transportkommissionens drøftelse af en Als-Fyn bro giver projektet et væsentligt rygstød.

- Selvom der ikke er beslutningskompetence, er det en vigtig markør, som bliver sat på projektet. Forundersøgelsen flyttes mod en realisering, når det bliver taget op her, siger han.

Næste møde i dansk-tysk transportkommission finder sted i juni 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce