Annonce
Sønderborg

Danfoss-dreng på 70: Jeg har altid været et legebarn

Jørgen Mads Clausen indviede sin egen fødselsdagsgave - Saltpower attraktion i Universe.Foto: Timo Battefeld
Energi fra saltvand er en ny attraktion i Universe, som Jørgen Mads Clausen kunne indvie lørdag middag - faktisk er det en fødselsdagsgave fra hans 70 årsdag.

Nordals: - Jeg har altid været et legebarn og en spørge Jørgen, og så tusind tak for gaven og jeres fremmøde, indledte Jørgen Mads Clausen sin tale om Saltpower - en helt ny attraktion i oplevelsesparken, der har kombinationen af leg og læring som sit varemærke.

Saltpower - eller saltkraft - er da også en gave til Danfoss-drengen fra hans 70 års dag i september sidste år. Og nu her i den endnu spæde Universe-sæson er saltkraften klar til at blive demonstreret.

- Det har tidligere undret mig, hvordan ukrudt kan kæmpe sig op gennem asfalt eller beton, for planter har jo ingen muskler. Men det handler om det osmotiske tryk. Det er det samme, som sker i udvekslingen af salt mellem ferskvand og saltvand, forklarede Jørgen Mads Clausen, som i dagens anledning var trukket i hvid kittel.

Annonce
Tænk den eneste "udstødning" er fortyndet saltvand, som vi kan lede ud i havet, og så er energiproduktionen ikke afhængig af hverken vind eller sol.

Jørgen Mads Clausen

Et glas saltvand

Det hele begyndte egentlig med et glas saltvand, som Clausen fik serveret på det geotermiske anlæg ved Spang i Sønderborg. Vandet fra undergrunden har et saltindhold på 16 procent. I Tønder findes det sågar med saltindhold op til 33 procent i stil med Det Døde Hav.

- Jeg kunne ikke finde noget på Google om saltkraft, så vi fik en forsker fra Aalborg Universitet til at hjælpe. Jeg spår det en stor fremtid. Tænk den eneste "udstødning" er fortyndet saltvand, som vi kan lede ud i havet, og så er energiproduktionen ikke afhængig af hverken vind eller sol, forklarede Jørgen Mads Clausen begejstret og dedikeret, som da han skilte sit første vækkeur ad for at se, hvad der laver tiden.

- Og til at få saltkraft skal man bare bruge tre Danfoss-pumper, en Danfoss-frekvensomformer og en membran, som vi dog ikke laver selv, tilføjede Jørgen Mads Clausen til stor morskab for de fremmødte.

At Danfoss i forvejen bidrager klogt til energibesparende løsninger kunne koncernens kommunikationsdirektør, Kenth Kærhøg oplyse:

- Hos Danfoss Drivers produceres der årligt produkter, der giver en besparelse på 15 Terawatt. Til sammenligning er man ved at bygge et atomkraftværk i Finland, som årligt producerer tre Terawatt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce