Annonce
Sønderborg

Danfoss-formand kom med klart budskab til politikere på besøg i lufthavnen: Hvis den ikke var her, var vi her heller ikke

Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen og hans politiske kollega, folketingsmedlem og borgmesterkandidat, Ellen Trane Nørby, var mandag på erhvervsturné i Sønderborgområdet. I lufthavnen fik de blandt andet en snak med Danfoss-formand Jørgen Mads Clausen og yderst til højre direktør for Alsie Express, Dennis Rybasch. Foto: André Thorup
Jakob Ellemann-Jensen og partikollega Ellen Trane Nørby var mandag på erhvervsturné i området med fokus på vækst og grøn omstilling. I lufthavnen var blandt andre Danfoss-formand, Jørgen Mads Clausen, med et klart budskab fra erhvervslivet og dens grønne agenda.

Sønderborg: Hvordan udvikler og vækster man med en grøn agenda foran sig? Det var i store træk emnet, da Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen og den lokale partikollega Ellen Trane Nørby mandag var på turné i området.

Dagen begyndte i Sønderborg Lufthavn, der stille og roligt er på vej op i aktivitet efter corona med både charterflyvninger for Gislev og fra tirsdag 14. september nu også tre daglige flyvninger mellem Sønderborg og København.

- Det havde været rigtig svært at bevare et hovedsæde for Danfoss lokalt, hvis det ikke var for lufthavnen her. Vi er nødt til at have en velfungerende lufthavn, sagde bestyrelsesformanden for Danfoss, Jørgen Mads Clausen. Industrikoncernen benytter sig da i stor stil også af det lokale Alsie Express til forretningsrejsende og har desuden eget privatjet i lufthavnen.

Annonce

- Som lokalt flyselskab er vi kun attraktive, når vi har en vis frekvens i vores flyvninger. Det er vigtigt ikke at blive afskåret fra omverdenen, supplerede bestyrelsesformanden for Alsie Express, Lone Koch.

Grøn optankning

Danfoss' Falcon-fly samt mange andre servicerer Air Alsie med vedligehold og kabinepersonale.

- Vi har ret til at benytte op til 50 procent biobrændstof. Desværre er det svært at skaffe. Men vi har i samarbejde med vores kunder et stærkt fokus på den grønne omstilling, sagde adm. direktør for Air Alsie, Henrik Therkelsen. Air Alsie og søsterselskabet Alsie Express tæller i dag omkring 200 ansatte

Også selve lufthavnen har grønne planer på tegnebrættet med en ny terminal, der skal bygges bæredygtigt og blandt andet være udstillingsvindue for lokale virksomheders tekniske formået i grøn omstilling.

Her har Danfoss og BMC-fonden en bærende rolle med investeringer i lufthavnen, der for ikke længe siden blev aktieselskab med plads til private investorer. Blandt dem altså Danfoss-midler.

- Mange undrer sig nok over, hvordan vi kan få en stor international energikonference til Sønderborg næste år. Men vi kan og vil noget og har noget at vise. Det er det, der tæller, lød budskabet fra Jørgen Mads Clausen.

Det Internationale Energiagentur holder i juni næste år sin årlige konference i Sønderborg og regnes for verdens vigtigste, når det gælder energieffektivisering.

Annonce

Skudt til hjørne

Havde det ikke været for corona, havde Sønderborg Lufthavn allerede nu taget hul på bygningen af den nye moderne terminal.

Det havde været rigtig svært at bevare et hovedsæde for Danfoss lokalt, hvis det ikke var for lufthavnen her. Vi er nødt til at have en velfungerende lufthavn.

Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for Danfoss

- Men det er endnu for tidligt at sige, hvornår det bliver. Der er sket ændringer i erhvervslivets flyvemønster. Flere mener, at vi skal frem til 2023 eller 2024, før det bliver nogenlunde normalt igen. Måske skal vi i endnu højere grad tænke i chartertrafik og herunder grønt, sagde lufthavnschef Christian Berg.

Han kan dog glæde sig over et statsligt tilskud på omkring 750.000 kroner, der har opgraderet lufthavnens sikkerhedsniveau og budt på teknik, der skal give flypassagerne en mere smidig oplevelse, hvor tid er en vigtig konkurrencefaktor.

Dagens program talte også besøg hos Linak, Dyvig Havn, landmand Jens Lei og afsluttende fyraftensmøde på Benniksgaard i Rinkenæs.

Direktør for Air Alsie, Henrik Therkelsen, forklarede Jakob Ellemann-Jensen, hvordan selskabet tænker meget i biobrændstof til deres flyvninger med de mange privatjets, som man servicerer og bemander for kunder. Foto: André Thorup
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Bosnier kæmper mod udvisning: Stjal tjenestepistol og pegede den mod betjent

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Marias mor havde planlagt selvmord gennem flere år: - Min verden gik fuldstændig i sort

Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Haderslev

Flere blev blitzet: Bilist kørte 150 km/t på hovedvej

Haderslev

Byråd skal beslutte sig for en naturnationalpark - og det er i sidste øjeblik

Haderslev

Stor udrykning: Brand i ældre kvindes bryggers fik beredskabet i aktion

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Sønderborg

Se video og billeder: Otte ton tung møllehat og vinger løftet på plads

Erhverv

Spisested er politianmeldt og har fået forbud mod at sælge mad

Danmark

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Varde For abonnenter

Vild udvikling: Det er igen blevet kanon at skyde med kanoner i Hæren

Billund For abonnenter

Hvornår skal man kunne få hjælp af det offentlige? 36-årige Lisbeth har sklerose og må klare sig selv - og det slider

Esbjerg For abonnenter

Håbløst gravearbejde i gågade rykkes: Julehandel kan foregå i rolige rammer

Annonce