Annonce
Erhverv

Danfoss-hus skal sætte nye grænser for bæredygtighed

Tegning af Danfoss House, der skal stå klar i 2023 og rumme den mest avancerede teknologi inden for bæredygtighed. Illustration: Danfoss
Industrikoncernen bygger nyt udstillingsvindue for bæredygtighed ved sundet i Sønderborg. Det kommende Danfoss House skal opnå en certificering, som kun er tildelt 12 andre byggerier i verden.

Byggeri: Bygninger står for over en tredjedel af verdens energiforbrug, men lige præcis den udfordring kan den danske industrikoncern, Danfoss, være med til at løse.

Derfor bygger Danfoss nu et nyt fireetagers hus i Sønderborg, der skal rumme al den teknologi og viden, der er til rådighed for at begrænse energiforbruget. Ambitionen er at opnå den højeste certificering inden for bæredygtighed for et helt almindeligt boligbyggeri i tegl og beton.

Bygningen, der skal hedde Danfoss House, blev præsenteret torsdag af Danfoss og Bitten & Mads Clausens Fond, der står bag byggeriet. Håndværkerne går i gang til oktober, og det færdige hus skal stå klar i 2023. Huset skal bebos af udstationerede Danfoss-ansatte fra hele verden.

Annonce

Danfoss House skal opnå en såkaldt DGNB platin-certificering, som er den højeste bæredygtighedscertificering af sin art. Her måler man et byggeri på fem faktorer, nemlig miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet. Kun 12 boligbyggerier i verden har opnået DGNB platin-certificering.

Strammer buen

- Med Danfoss House strammer vi buen ved at gå efter en platin-certificering. Selvom det bliver lidt af en månelanding, er jeg sikker på, at vi nok skal nå i mål og vise, at vi kan bygge bæredygtigt til helt almindelige familier med teknologi og materialer, der er tilgængelige for alle, siger Peter Mads Clausen, bestyrelsesformand i Bitten & Mads Clausens Fond.

Udover at være bolig for medarbejdere skal Danfoss House være et test- og demonstrationscenter for Danfoss’ teknologier. Målet er at blive så CO2-neutral som muligt, og sidenhen kan huset opdateres med nye teknologiske løsninger sammen med beboerne.

Huset køles med havvand og opvarmes med fjernvarme, og der skal bruges kunstig intelligens til at overvåge og købe grøn strøm, når strømmen er billigst. Derudover fremtidssikres huset teknologisk med store teknikskakte, der gør det muligt at opgradere alle installationer og løsningerne.

- Vi glæder os til at vise et levende eksempel på, at den grønneste energi er den, som vi ikke bruger, og håber andre vil blive inspireret til at renovere og bygge mere bæredygtigt, siger Danfoss-topchef Kim Fausing.

Annonce

Tæt på hotel

Danfoss House kommer til at ligge et stenkast fra det firestjernede Hotel Alsik, som Bitten & Mads Clausens Fond åbnede sammen med PFA Pension i 2019. Hotellets energiforbrug er sænket til under en fjerdedel af det normale forbrug for den type bygninger ved hjælp af energieffektive løsninger, som Danfoss har installeret.

Dermed bidrager de nye byggerier ved vandkanten i Sønderborg fint til det såkaldte Projectzero, der handler om at reducere Sønderborg-områdets CO2-udledning til nul i 2029.


Selvom det bliver lidt af en månelanding, er jeg sikker på, at vi nok skal nå i mål og vise, at vi kan bygge bæredygtigt til helt almindelige familier med teknologi og materialer, der er tilgængelige for alle.

Peter Mads Clausen, bestyrelsesformand i Bitten & Mads Clausens Fond
Annonce
Erhverv For abonnenter

Serieiværksætter køber sig ind i lille virksomhed: Verdensudstilling skal være med til at booste salg af løver, ugler og hjorte

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Sydjylland

Få overblik over smitten, hvor du bor: Sådan er corona lige nu

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland

Har skudt 157 dyr: Nu er alle vildsvin i Danmark døde

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

23-årig fik sit seks måneder gamle barn fjernet og hængte socialrådgiver ud på Facebook: Nu er hun dømt for chikane

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

Billund For abonnenter

Lokale blev beroliget: Lufthavnsdirektør ønsker sig vækst og bedre infrastruktur - men ikke en ekstra landingsbane

Tønder For abonnenter

Tønder kommunes forbrug af Roundup brager i vejret: Brugen af pesticider mere end fordoblet på fire år

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Annonce