Annonce
Sønderborg

Danfoss i fortsat vækst - og investerer i fremtiden

Kim Fausing og Danfoss fortsætter på en rejse af vækst, investeringer og innovation. Foto: Timo Battefeld
Industrigiganten på Als leverer et regnskab for årets første kvartal, der bekræfter forventningerne til 2019 med vækst og store investeringer i nye teknologier som elektrificering og digitalisering.

Danfoss kører videre i vækstsporet og fortsætter massive investeringer i fremtiden. Selv målt op mod et stærkt 1. kvartal i fjor vokse Danfoss' omsætning i de første tre måneder af 2019 med seks procent til 1.563 millioner euro - eller cirka 11,7 milliarder danske kroner. Efterspørgslen er stadig høj i Nordamerika, mens det store kinesiske marked har været en smule mere afdæmpet. Til gengæld oplever Danfoss et godt momentum i Europa og Indien. Det samlede driftsresultat (EBIT) var på 160 millioner euro - små 1,2 milliarder kroner - i samme niveau som i 2018.

- Vi er kommet godt fra start og fortsætter vores momentum. Vi kan sige, at i det store billede fortsætter vi fortsætter den rejse, vi var på sidste år, siger Kim Fausing, der er koncernchef og administrerende direktør i Danfoss.

- Som forventet har vi siden fjerde kvartal sidste år set lavere vækstrater i nogle af de industrier, vi opererer i. Men vores energieffektive og innovative løsninger har aldrig været mere relevante, og vi fortsætter med at styrke vores kerneforretninger, så vi holder os i front på markedet. Vi har en position, hvor vi kan levere det, folk efterspørger her og nu. Samtidig investerer vi kraftigt i elektrificering og digitalisering, og vi har løftet vores investeringer i innovation. Det er vores strategi til at sikre fremtidig vækst, siger Kim Fausing, koncernchef og CEO.

Annonce

Vi er kommet godt fra start og fortsætter vores momentum. Vi kan sige, at i det store billede fortsætter vi fortsætter den rejse, vi var på sidste år.

Kim Fausing, koncernchef og CEO (administrerende direktør), Danfoss

Investerer massivt

I første kvartal løftede Danfoss investeringerne i innovation med 11 procent til godt en halv milliard kroner. Der er overtaget virksomheder og ejerandele i USA og Finland - blandt andet i den finske virksomhed Leanheat, der er en førende spiller indenfor brugen af kunstig intelligens til at gøre bygninger og fjernvarmesystemer energieffektive og smarte.

- Vi ser en stigende efterspørgsel efter mere bæredygtige løsninger. Danfoss er en førende teknologipartner, og vi udvider vores i forvejen brede udvalg af løsninger med ny banebrydende teknologi for at kunne give vores kunder mulighed for at opbygge konkurrencedygtige positioner. Et eksempel er inden for off-highway og marine, hvor vi styrker vores udvalg af elektriske løsninger via målrettede tilkøb. Leanheat er et andet godt eksempel på, hvordan vi udvider vores kompetencer inden for software og kunstig intelligens, så vi i kraft af endnu mere energieffektive og smarte løsninger til bygninger står stærkere i markedet, siger Kim Fausing.

Vi er relevante

Danfoss er verdens nummer et eller to på en række markeder med deres produkter. Virksomheden har specialiseret sig i en række produkter, der holder varme eller køler bygninger - eller sparer på energien i fabrikker. Danfoss Power Solutions leverer løsninger, der bruges i for eksempel store entreprenørmaskiner og landbrugsmaskiner - eller andre køretøjer, der er lavet til at klare meget tunge opgaver. Der satses i disse år voldsomt i elektrificering og ikke mindst digitalisering.

På mange måder er udviklingen i verden - de såkaldte megatrends - med Danfoss. Folk flytter i stort tal fra landet mod byerne over hele verden, og der er brug for en større fødevareproduktion samt ikke mindst flere energi- og klimavenlige løsninger.

- Det tror jeg ikke lige ændrer sig. Den udvikling vil fortsætte, og her er det, at Danfoss er relevante, siger Kim Fausing.

Danfoss

Danfoss beskæftiger på verdensplan næsten 28.000 - heraf stadig små 6000 i Danmark. Koncernen har 71 fabrikker i 20 lande. Produkterne sælges i langt over 100 lande globalt.

Virksomheden er grundlagt i 1933 af ingeniør og fabrikant Mads Clausen. Siden er virksomheden gået fra et være en termostatfabrik til nu en af verdens førende leverandører af energieffektive og innovative løsninger. Danfoss er stadig ejer af familien Clausen gennem en familiefond.

Koncernen er i dag opdelt i de fire forretningsområder Power Solutions, Cooling, Drives og Heating.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce