Annonce
Sønderborg

Danfoss indgår strategisk partnerskab med tysk gigant

Jörg Grotendorst, chef for ZF Division E-Mobility og Kim Fausing, koncernchef i Danfoss underskrev det ny partnerskab. Foto: ZF
Koncernen skal levere powermoduler til ZF Friedrichshafen AG til en række store nye projekter. Samtidig intensiverer de to virksomheder deres nuværende samarbejde med et nyt strategisk partnerskab.

Sønderborg: ZF Friedrichshafen AG, en af verdens største leverandører til bilindustrien, og Danfoss Silicon Power har intensiveret deres nuværende samarbejde med et nyt strategisk partnerskab for silicium- og siliciumkarbidpowermoduler.

- Vi er meget glade for at indgå i partnerskabet med ZF. Dette tættere samarbejde mellem Danfoss og ZF har potentialet til at blive et markant temposkift i udviklingen af elektriske og hybrid biler. Sammen kan vi muliggøre en acceleration af overgangen fra konventionelle køretøjer til en elektrificering af transportsektoren, siger Kim Fausing, koncernchef i Danfoss.

En af de første store milepæle i dette nye samarbejde er en ordre, hvor Danfoss Silicon Power skal levere power moduler til store ZF projekter.

Det tyske firma, der er grundlagt i 1915, har i dag omkring 148.000 ansatte fordelt på 230 lokationer i 40 lande. I 2018 omsatte koncernen for ikke mindre end 277 milliarder kroner.

Til sammenligning har Danfoss godt 28.000 ansatte, 71 fabrikker i 20 lande og en omsætning på 45,5 milliarder kroner sidste år.

Annonce

Dette tættere samarbejde mellem Danfoss og ZF har potentialet til at blive et markant temposkift i udviklingen af elektriske og hybrid biler.

Kim Fausing, koncernchef i Danfoss

Fælles forskning og udvikling

Partnerskabet indebærer blandt andet, at de to virksomheder deltager i fælles forskning og udvikling, hvor Danfoss også leverer powermoduler til siliciumapplikationer.

Foruden 400 Volt applikationer er de to virksomheder også begyndt at udvikle et 800 Volt Silicon Carbide powermodul til større køretøjer med det formål at placere sig i spidsen for dette nye segment.

- Dette er et robust langsigtet partnerskab, der giver ZF og Danfoss mulighed for at samle vores styrker. Samarbejdet åbner op for et betydeligt innovationspotentiale til at forbedre den tekniske og kommercielle konkurrenceevne for vores invertere. Vi vil udnytte denne fordel i alle vores applikationer fra hybrid til fulde elektriske applikationer, siger Jörg Grotendorst, chef for ZFs e-Mobility Division.

ZFs E-Mobility Division leverer elektriske systemer og komponenter til bilindustrien, mens Danfoss Silicon Power er specialist i silicium- og siliciumkarbid powermoduler. I elektriske og hybridkøretøjer styrer powermoduler effektiviteten af energiforsyningen til drevet, batteriet og elektronikken i køretøjet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce