Annonce
Erhverv

Danfoss køber hydraulikforretning for 20 milliarder kroner

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)
Danfoss er med ét slag blevet godt en tredjedel større efter at have opkøbt virksomheden Eaton.

Virksomheden Danfoss har indgået en aftale om at overtage den irske virksomhed Eatons hydraulikforretning for 3,3 milliarder dollar - svarende til mere end 20 milliarder kroner.

Det oplyser Danfoss i en pressemeddelelse.

Opkøbet er det største i virksomhedens historie, lyder det.

- I dag har vi taget et signifikant og transformativt skridt mod at blive en af verdens absolut førende spillere på markedet for mobil- og industrihydraulik.

- Dette opkøb er en helt enestående mulighed for at kombinere to globale hydraulikforretninger med produktporteføljer og geografisk tilstedeværelse, der i udpræget grad komplimenterer hinanden, siger CEO i Danfoss Kim Fausing i pressemeddelelsen.

Eaton leverer primært produkter inden for landbrug, industri og bygge- og anlægssektoren. Virksomheden havde i 2019 et salg på 2,2 milliarder dollar og 11.000 ansatte.

Købet betyder, at Danfoss med et slag er blevet godt en tredjedel større.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce