Annonce
Sønderborg

Danfoss køber skotsk ingeniørvirksomhed

Danfoss med koncernchef Kim Fausing i spidsen overtager nu alle aktiviteter hos Artemis Intelligent Power. Arkivfoto: Timo Battefeld
Industrigiganten fra Als overtager nu alle aktiviteter hos Artemis Intelligent Power med base i Edinburgh.
Annonce

Danfoss køber alle aktiviteter i skotske Artemis Intelligent Power (AIP), der en udviklings- og ingeniørvirksomhed med base i Edinburgh, der specialiserer sig i hydraulisk systemudvikling.

- Med opkøbet af hele AIP vil Danfoss begynde udrulningen af den revolutionerende Digital Displacement pumpeteknologi i hele verden. Digital Displacement er en banebrydende klimavenlig application til industrien og off-highway markeder, lyder det i en pressemeddelelse fra den danske industrigigant fra Als.

I oktober 2018 overtog Danfoss aktiemajoriteten i Artemis Intelligent Power og indgik på samme tidspunkt et joint venture med Mitsubishi Heavy Industries med Danfoss som hovedaktionær. Nu vil AIP indgå fuldt i forretningssegmentet Danfoss Power Solutions.

- Den fulde erhvervelse af AIP giver os mulighed for at fremskynde udbredelsen af Digital Displacement-teknologi på vores kernemarkeder inden for industri og off-highway, siger Jeff Herrin, som er vicepresident i Danfoss Power Solutions.

”Digital Displacement” er en teknologi, der øger effektiviteten og sænker brændstofforbruget markant for maskiner, der kræve hydraulisk væskekraft. Det har potentiale til at reducere CO2-emissioner fra industri- og off-highway maskiner.


Den fulde erhvervelse af AIP giver os mulighed for at fremskynde udbredelsen af Digital Displacement-teknologi på vores kernemarkeder inden for industri og off-highway

Jeff Herrin, vicepresident i Danfoss Power Solutions


Teknologien forbedrer effektivitet, produktivitet og kontrol, plus den reducerer brændstofforbruget i sektorer, hvor det er teknisk udfordrende at reducere co2 udledningen, lyder det fra Danfoss.

Annonce

I rivende udvikling

De seneste års udvikling har styrket forventningerne til Digital Displacement teknologien, hvilket har gjort det muligt for AIP at producere de første kommercielle løsninger og samarbejde med leverandører i Europa, Kina og USA - med positiv feedback.

I 2018 påbegyndte Danfoss et projekt til 22 millioner pund sammen med den britiske regerings Advanced Propulsion Center. Målet var at udvikle off highway maskiner med lav co2 udledning.

- Digitalisering er en helt central driver i vores branche, og Digital Displacement passer strategisk med vores ambition om at skabe en bæredygtig udvikling og transformation. Digital Displacement teknologien giver os en konkurrencemæssig fordel, når det gælder udvikling af innovative bæredygtige løsninger og systemer og markedsføring af disse, siger Eric Bretey, direktør, Digital forskydning for Digital Displacement i Danfoss Power Solutions.

Med overtagelsen vil omkring 60 kollegaer blive en del af Danfoss’ Digital Displacement team. Alle produkter vil fremover blive solgt under navnet Danfoss Digital Displacement. Købsprisen er ikke offentliggjort.

Danfoss udvikler teknologier og løsninger, der bliver anvendt til for eksempel køling, aircondition, opvarmning, motorkontrol og mobilt udstyr. Koncernen går helt tilbage til 1933, og i dag er Danfoss markedsledende med 27.000 medarbejdere globalt og salg i mere end 100 lande. Den er ejet privat af grundlæggerens familie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce