Annonce
Erhverv

Danfoss lukker fabrik i Kolding og nedlægger 335 stillinger

Danfoss flytter en del af virksomhedens produktion til Polen. Derfor nedlægges fabrik og stillinger i Kolding.

Ansatte på virksomheden Danfoss' fabrik i Kolding mister jobbet frem mod 2022, da virksomheden har besluttet at nedlægge fabrikken og flytte produktionen til Grodzisk i Polen.

Danfoss nedlægger 335 stillinger, meddeler virksomheden i en pressemeddelelse.

Fabrikken er ikke egnet til produktion af konkurrencedygtige køle- og air-conditioning-komponenter, lyder det i pressemeddelelsen.

Beslutningen er taget for at fastholde og sikre konkurrenceevnen, da man med flytningen opnår stordriftsfordele, ligesom forholdene for medarbejderne skulle blive forbedret.

Danfoss vil nu sikre sig en god overgangsperiode for medarbejderne. Det siger Kristian Strand, der er direktør for Danfoss Refrigeration and Air-Conditioning Controls.

- Vi har mange kompetente og dedikerede medarbejdere i Kolding, og vi ønsker naturligvis, at alle medarbejdere kan blive så længe som muligt i overgangsperioden.

- Vi vil sikre, at alle ansatte, der er berørt af flytningen, behandles ordentligt og retfærdigt og tilbydes den nødvendige støtte i forbindelse med processen, siger han i pressemeddelelsen.

Også Danfoss' lokaliteter i Vejle og Viby lukkes. Aktiviteterne vil i stedet flytte til Silkeborg, Nordborg, ny lokalitet i Kolding og Grodzisk i Polen.

Medarbejdere i Viby får alle tilbuddet om at flytte med til Silkeborg.

Forretningen i Vejle står i øjeblikket for virksomhedens aktiviteter inden for gulvvarme. Det flytter man nu til Kolding og Nordborg i løbet af andet halvår i 2021.

Også de ansatte i Vejle får mulighed for at flytte med til de nye faciliteter.

110 nuværende funktionærer forbliver i Kolding, hvor de flytter til nye faciliteter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce