Annonce
Sønderborg

Danfoss om kæmpe opkøb: Komplementerer hinanden utrolig godt

Danfoss med Kim Fausing i spidsen har foretaget deres klart største opkøb nogensinde. Arkivfoto: Timo Battefeld
22 milliarder kroner opkøbet af irske Eaton Hydraulics vil give vækst og flere job i Danmark, lyder det fra koncernchef Kim Fausing.

Danfoss laver det største opkøb i koncernens historie. Koncernen med hovedsæde på Nordals har indgået en aftale om at overtage den irske virksomhed Eatons hydraulikforretning for 3,3 milliarder dollar - svarende til mere end 22 milliarder kroner.

- Opkøbet er en milepæl i Danfoss' historie. Det giver os chancen for at skabe en position, der gør os til en af de absolut førende indenfor industriel- og mobilhydraulik, siger koncernchef Kim Fausing.

Opkøbet er i tråd med Danfoss' strategi om at styrke sine kerneforretninger og være markedsledende. Eaton Hydraulics med omkring 11.000 ansatte er verdensomspændende og bevæger sig i modsætning til Danfoss primært indenfor industriel hydraulik.

- Det er en helt enestående mulighed for at kombinere to hydraulikforretninger med produktporteføljer og geografisk tilstedeværelse, der i udpræget grad komplimenterer hinanden. Vi er et rigtig godt match, fordi der er meget lidt overlap mellem de to forretninger, siger Kim Fausing.

Annonce

Danfoss kort fortalt

Udvikler og sælger løsninger, der anvendes for eksempel inden for køling, airconditioning, opvarmning, motorstyring og mobile maskiner. Mads Clausen begyndte Danfoss i 1933 på Nordals, og i dag er den en markedsførende aktør med over 28.000 ansatte og kunder i over 100 lande. Koncernen er ejet af grundlæggerens familie.

Bliver markant større

Eaton Hydraulics leverer produkter indenfor landbrug, industri samt bygge- og anlægssektoren. Den er stærkest i USA og Asien. Selskabet omsatte i 2019 for omkring 15 milliarder kroner

Den vil blive lagt sammen med Danfoss' hydraulikdivison, Danfoss Power Solutions, der i dag er koncernens største forretningsområde. Opkøbet vil fordoble Power Solutions omsætning.

- Vi har gennem de senere år styrket vores forretning gennem målrettet kundefokus og investering i at være teknologiførende. Jeg er sikker på, at vores kunder vil få betydelige fordele af, at vi nu slår to ledende hydraulikforretninger sammen og bliver en af verdens absolut førende, siger Eric Alsström, direktør for Danfoss Power Solutions.

Danfoss har de senere par år opkøbet over ti virksomheder rundt om i verden, men ingen der pris- eller størrelsesmæssigt kommer tilnærmelsesvis i nærheden af Eaton Hydraulics.

Med opkøbet bliver Danfoss med et slag mere end en tredjedel større. Koncernen har i godt 28.000 ansatte og omsatte i 2018 for 45,5 milliarder kroner.

Positiv effekt i Danmark

Hydraulik-divisionen er blot en mindre del af industrikonglomeratet Eaton med over 100.000 ansatte. Ifølge finans.dk har den voldt Eaton problemer og missede eksempelvis egne forventninger ved regnskabet for tredje kvartal.

Der er dog ingen rysten på hånden hos Danfoss. Koncernchef Kim Fausing kalder opkøbt for "godt forberedt".

- Denne aftale understreger, at vi fortsætter med at styrke vores kerneforretning. Samlet set gør det Danfoss til en meget stærk teknologipartner, siger koncernchef Kim Fausing.

Vil opkøbet give flere arbejdspladser i Danmark?

- Det vil altid give positive effekter generelt, når noget så positivt sker. Det tror jeg også, det gør på den lange bane i Danmark, lyder det fra koncernchefen, der dog ikke sætter tal på.

Danfoss meddelte mandag, at den lukker lokaliteter i Viby, Vejle samt fabrik i Kolding. 335 ansatte bliver fyret og produktion rykket til Polen.

Opkøbet af Eaton Hydraulics kræver en myndighedsgodkendelse og forventes endelig effektueret ved udgangen af 2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce