Annonce
Sydjylland

Danfoss-rigmand smider penge efter smarte robotplæneklippere

Robotplæneklippere er Danfoss-overhovedet Jørgen Mads Clausens nye satsnining. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Danfoss' bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen har købt to tredjedele af en virksomhed, der blandt andet står bag en højteknologisk robotplæneklipper.

Investering: Den højteknologiske robotvirksomhed Sidis Robotics har fået en sønderjysk mastodont med i ejerkredsen.

Det fremgår således af erhvervsdatabasen Biq, at Danfoss-familiens overhoved, Jørgen Mads Clausen, der også er bestyrelsesformand for Danfoss, har købt to tredjedele af selskabet.

Sidis Robotics er især kendt for at stå bag udviklingen af en robotplæneklipper ved navn Autoturf Cobot, der gør brug af satelitter for at opnå en så grundig og præcis græsslåning som muligt - og for at undgå at dumpe unødigt ind i forhindringer på plænen.

Danfoss-formandens ejerandel lyder altså på 66,6 procent og er købt gennem investeringsselskabet Alsium Aps, der er ejet af Jørgen Mads Clausen. Foruden at have erhvervet sig en betydelig ejerandel, er rigmanden også blevet formand for bestyrelsen i robotselskabet, fremgår det af Biq.

Det er uvist, hvad Jørgen Mads Clausen har betalt for nu at eje hovedparten af Sidis Robotics. Det står blot klart, at virksomhedens medstifter Bent Kristensen er gået fra en ejerandel på mellem 66 og 89 procent til nu blot at sidde på 33 procent af selskabet. De to øvrige medstiftere, Kenneth Skovbo Lott og Martin Nørrelykke Bjærre, har ikke længere ejerandele.

Jørgen Mads Clausen forlod posten som topchef i Danfoss i 2008. I stedet blev han bestyrelsesformand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce