Annonce
Sønderborg

Danfoss udskyder byggeplaner ved hovedsædet

Det bliver heller ikke i 2020, at Danfoss' koncernchef Kim Fausing tager første spadestik til nyt produktionsudviklingscenter ved hovedsædet. Arkivfoto: Timo Battefeld
Der bliver først i løbet af næste år, at Danfoss opfører nyt supermarked, der skal fungere som et demonstrationsrum for koncernens teknologier.
Annonce

Nordals: Industrigigantens plan om at opføre fremtidens supermarked tæt ved hovedsædet er mod forventning endnu ikke gået i gang.

- Nej, planen er ikke skrottet. Første spadestik er bare blevet skubbet. Vi forventer, at påbegynde byggeriet i løbet af næste år, siger Mikkel Thrane, pressechef i Danfoss.

Meldingen i begyndelsen af året var ellers, at byggeriet skulle gå i gang medio 2020 og stå færdigt til indflytning i første halvdel af 2021.

Danfoss har lavet aftale med Brugsen for Als og Sundeved kaldet BALS om at drive supermarkedet, der bliver på omkring 1.300 kvadratmeter.

JydskeVestkysten har været i kontakt med direktøren for brugsforeningen Lars G. Andersen. Han har ingen kommentarer til den ny udvikling.

BALS vil rykke den nærliggende Fakta i Havnbjerg til den ny adresse, samt selv etablere tankstation og vaskehal på det 1,5 hektar store område.

Fakta-butikken skal fungere som et demonstrationsrum for Danfoss' teknologier blandt andet indenfor energieffektivitet.

Annonce

Flere år undervejs

Danfoss' planer om at bygge et internationalt test- og demonstrationscenter herunder dagligvarebutik ved hovedsæde blev allerede lanceret i midten af 2018.

I marts 2019 gav et enigt byråd i Sønderborg Kommune grønt lyst til projektet, da politikerne vedtog en ny lokalplan for området.

I november 2019 forklarede koncernchef Kim Fausing, at man stadig var i gang med med planlægningen af projektet.

Danfoss vil også bygge et udviklingscenter for hydraulik, der bliver en del af det samlede testområde.


Nej, planen er ikke skrottet. Første spadestik er bare blevet skubbet. Vi forventer, at påbegynde byggeriet i løbet af næste år

Mikkel Thrane, pressechef i Danfoss


Centret bliver placeret sammen med det fjernvarmeværk, som Sønderborg Forsyning allerede har bygget og taget i brug i området.

Mens politikere kun har sagt positive ting om projektet, har flere lokale borgere udtrykt deres utilfredshed i læserbreve.

Koncernen bekoster byggeriet, mens BALS selv klarer inventaret. Parterne ønsker ikke at oplyse, hvad projektet koster.

Danfoss har i løbet af 2019-2020 bygget et nyt klimavenligt datacenter overfor hovedsædet med egne energieffektive teknologier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Marinus og Jette har en finger med i alt

Annonce