x
Annonce
Sport

Daniel Kønig er tilbage på banen: Har været mentalt hårdt at være ude

Daniel Kønig Hansen (t.v) er sin skade kvit og spiller tirsdag mod Herlev. Arkivfoto: Jacob Schultz

Daniel Kønig Hansen har været ude i to og en halv uge med en skade. Tirsdag vender han tilbage på isen mod Herlev.

Skade: - Man føler sig lidt udenfor uden at være udenfor.

Daniel Kønig Hansen har været skadet siden forrige fredag, og selvom det aldrig er sjovt at være skadet, så er det ikke kun kroppen, det er hårdt for.

Han har brugt de seneste to og en halv uge på at se til, når holdkammeraterne har skøjtet rundt på isen, og det har mentalt været rigtig hårdt, fortæller han.

- Du er ikke i omklædningsrummet på samme tid, som de andre, du er ikke på isen med dem, du oplever ikke det samme på busturene, som de gør, og sker der noget i kampe, er det ikke altid, du oplever det, siger Daniel Kønig Hansen.

Skaden, han har været ude med, er på den øverste del af hans krop, men han ønsker ikke at fortælle offentligt, hvad han præcis har døjet med - som det også ofte er tilfældet i ishockey.

Annonce

Optakt

Ishockey, ligaen

Tirsdag kl. 19: Herlev Eagles-SønderjyskE

JV tipper: 1-4

Går efter tre point

Men nu er han tilbage på isen, og også når SønderjyskE tirsdag drager til Herlev i håbet om at kunne tage tre point med hjem til Vojens.

Sidst de to hold mødtes, vandt SønderjyskE 6-2, så der er også denne gang forventninger om en sejr.

- Jeg forventer, vi får tre point med hjem. Herlev er et godt hold, og det lød som om, det var et rigtig hårdtarbejdende hold sidst. Vi skal ind og have overtaget, have pucken mest og skøjte mere end dem, og så er jeg sikker på, at vi nok skal få tre point. Jeg tror på, vi er et bedre hold samlet set, siger han.

Selvom det blot har været 17 dage uden kamp for Daniel Kønig Hansen, så higer han efter at komme tilbage på isen.

- Jeg glæder mig bare til at spille. Jeg er træt af at ligge derhjemme, siger han.

Og spilletid burde han kunne få i rigelige mængder. Han og holdkammeraterne i SønderjyskE går ind i en uge med tre kampe på seks dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Big World i Varde afleverer maden i bagagerummet

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Annonce