Annonce
Haderslev

Daniel Svensson ved Stafet for livet: Jeg er i virkeligheden skide bange

Håndboldspilleren Daniel Svensson holdt en rørende tale. Foto: Jacob Schultz
Stafet for Livet i Haderslev blev igen i år mindst Danmarks største Stafet for Livet. Daniel Svensson og Maria Montell kom udefra og oplevede Haderslev, når Haderslev er bedst og står sammen.

HADERSLEV: Septembervejret viste sig fra sin smukkeste side ved Danmarks smukkeste Stafet for Livet, da klokken nærmede sig 12 lørdag middag.

Maria Montell tyvstartede åbningen i Damparken med en koncert, mens deltagere i alverdens farvede t-shirts nærmede sig Store Scene, hvorfra der blev budt velkommen til stafetten, der løb af stablen for 7. gang i træk.

Åbningstalen var lagt i hænderne på håndboldspilleren Daniel Svensson, der i to omgange har været ramt af kræft, og han leverede en hudløs ærlig tale:

- Jeg elsker at tale. Jeg står på tv og kommenterer kampe, men det at holde tale er faktisk svært og ikke noget, der er særlig nemt for mig, lød det blandt andet fra Svensson, mens han stod foran tusinde stafet-deltagere.

Han forklarede, at hans kræftforløb havde gjort noget ved ham, så det i perioder var svært for ham at være social og udavendt:

- Jeg er i virkeligheden skide bange for at stå her, betroede den populære håndboldspiller, hvilket indbragte stor anerkendelse blandt deltagerne foran scenen.

Pludselig var stjernen i øjenhøjde. Det var han også, da han gik med fighterne rundt, og da han spiste frokost med dem, og da han løb mod løberetningen for at sige hej til folk.

Jeg elsker at tale. Jeg står på tv og kommenterer kampe, men det at holde tale er faktisk svært og ikke noget, der er særlig nemt for mig.

Daniel Svensson, håndboldspiller

Selfies og kram

Lige så var Maria Montell, der gav en særlig koncert for fighterne under frokosten. Hun skød selfies med et gult hav af fightere bag sig.

Både hun og Daniel Svensson var gavmilde med kram og selfies sammen med fightere og deltagere, og mange fik et særligt minde med hjem.

Begge er ambassadører for Kræftens Bekæmpelse:

- Det vigtigste for mig er at være med til at sikre, vi står sammen mod denne sygdom, og at vi sammen husker at være taknemmelige og nyde livet lige her og nu, sagde Maria Montell.

Daniel Svensson, der har oplevet kræft fra begge sider, både som kræftramt og som pårørende, idet hans søster pt. er ramt af tyktarmskræft, havde et budskab:

- Det vigtigste er at turde at snakke om det og fortælle, når man er ked af det og bange. Mit råd til de kræftramte er at turde at bede om hjælp, og til små ting og specifikke ting, så alt det uden om sygdommen ikke bliver et problem.

Der var over 6.000 deltagere tilmeldt til Stafet for Livet i Haderslev, da døgnet i Damparken blev skudt i gang. Foto: Jacob Schultz
Det er 7. gang der er Stafet for Livet i Damparken, men sjældent i smukkere vejr. Foto: Jacob Schultz
Maria Montell gav under stafetten to små koncerter. Den ene eksklusivt for fightere. Foto: Jacob Schultz
I år var de gule balloner skiftet ud med vindmøller. Foto: Jacob Schultz
Stafetten blev også fulgt fra vandet. Foto: Jacob Schultz
Mads Sandemann rettede mikrofonen for styregruppens formand Børge Koch. Foto: Jacob Schultz
Stafettens æresgæster, fighterne, fik en dejlig frokost i fighterteltet. Foto: Jacob Schultz
Fighterrunden var som altid rørende. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Haderslev For abonnenter

Mike oplevede at blive ydmyget og tæsket af lærere på sin skole: Han husker stadig læreren, der brækkede hans arm på grund af et æbleskrog

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Jan-Erik gik selvstændig: - Da jeg fyldte 51 meldte en bunke spørgsmål sig, hvad ville jeg egentlig med livet?

Aabenraa For abonnenter

Efter tre brud på ryggen: Kommune efterlader Kathrine uden indtægt

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus satte bårebuket for populær spareklub: Hvorfor kvæler banken så godt et tiltag?

Team Esbjerg

Se alle de herlige jubelbilleder: Team Esbjerg sidder tungt på førstepladsen i Champions League efter flot sejr i egen hule

Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti

Esbjerg For abonnenter

Bevaringsværdigt hus kan blive dit for 250.000 kroner: Se video fra hus, der har stået tomt i næsten 20 år

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Team Esbjerg

Derfor vandt Team Esbjerg søndagens topbrag i Champions League: Se videoanalysen lige her

Kolding For abonnenter

Maria er hjemmehjælps-præst og taler med de ældre om dødsangst, sorg, savn og ensomhed

Navne

Jens og Anna er de mest populære navne her: Er dit navn også på top50-listen?

Annonce