HADERSLEV: Septembervejret viste sig fra sin smukkeste side ved Danmarks smukkeste Stafet for Livet, da klokken nærmede sig 12 lørdag middag.
Maria Montell tyvstartede åbningen i Damparken med en koncert, mens deltagere i alverdens farvede t-shirts nærmede sig Store Scene, hvorfra der blev budt velkommen til stafetten, der løb af stablen for 7. gang i træk.
Åbningstalen var lagt i hænderne på håndboldspilleren Daniel Svensson, der i to omgange har været ramt af kræft, og han leverede en hudløs ærlig tale:
- Jeg elsker at tale. Jeg står på tv og kommenterer kampe, men det at holde tale er faktisk svært og ikke noget, der er særlig nemt for mig, lød det blandt andet fra Svensson, mens han stod foran tusinde stafet-deltagere.
Han forklarede, at hans kræftforløb havde gjort noget ved ham, så det i perioder var svært for ham at være social og udavendt:
- Jeg er i virkeligheden skide bange for at stå her, betroede den populære håndboldspiller, hvilket indbragte stor anerkendelse blandt deltagerne foran scenen.
Pludselig var stjernen i øjenhøjde. Det var han også, da han gik med fighterne rundt, og da han spiste frokost med dem, og da han løb mod løberetningen for at sige hej til folk.
Jeg elsker at tale. Jeg står på tv og kommenterer kampe, men det at holde tale er faktisk svært og ikke noget, der er særlig nemt for mig.Daniel Svensson, håndboldspiller
Selfies og kram
Lige så var Maria Montell, der gav en særlig koncert for fighterne under frokosten. Hun skød selfies med et gult hav af fightere bag sig.
Både hun og Daniel Svensson var gavmilde med kram og selfies sammen med fightere og deltagere, og mange fik et særligt minde med hjem.
Begge er ambassadører for Kræftens Bekæmpelse:
- Det vigtigste for mig er at være med til at sikre, vi står sammen mod denne sygdom, og at vi sammen husker at være taknemmelige og nyde livet lige her og nu, sagde Maria Montell.
Daniel Svensson, der har oplevet kræft fra begge sider, både som kræftramt og som pårørende, idet hans søster pt. er ramt af tyktarmskræft, havde et budskab:
- Det vigtigste er at turde at snakke om det og fortælle, når man er ked af det og bange. Mit råd til de kræftramte er at turde at bede om hjælp, og til små ting og specifikke ting, så alt det uden om sygdommen ikke bliver et problem.
