Annonce
Indland

Ny rejsevejledning: Nu er turister fra seks lande uden for EU velkomne i Danmark

Arkivfoto: Mette Mørk
Mens turister fra Australien og Japan igen må rejse til Danmark, frarådes danskere fortsat rejser dertil.
Annonce

Danmark åbner for indrejse fra seks lande uden for EU, Schengen-området og Storbritannien.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er turister fra Australien, Canada, Japan, New Zealand, Sydkorea og Thailand, der fremover må rejse ind i Danmark.

Men danskere frarådes fortsat alle ikke-nødvendige rejser til disse lande.

Det skyldes, at landene alle har indrejserestriktioner eller karantænekrav for danske rejsende.

Når disse lande ophæver restriktionerne for danske rejsende vil Udenrigsministeriet ændre rejsevejledningerne, oplyser Udenrigsministeriet.

De seks lande, som der nu åbnes for indrejse fra, optræder alle på EU's liste over lande, som EU har blåstemplet.

Listen baserer sig på en række kriterier.

Herunder at antallet af coronasmittede per 100.000 borgere skal være under eller på højde med gennemsnittet i EU. Der er i øjeblikket maksimalt 16 nye smittede per 100.000 i EU.

På baggrund af kriterierne og vurdering af de enkelte lande fra danske myndigheder har Danmark således valgt at åbne for indrejse for seks lande uden for Europa - men fortsat ikke ændret rejsevejledningerne.

Der er således otte lande, der opfylder EU's kriterier, men som de danske myndigheder ikke vurderer, at man vil åben for indrejse fra.

Udenrigsministeriet har torsdag også gennemgået rejsevejledningerne for lande i EU, Schengen og Storbritannien på baggrund af denne uges smittetal, som opgøres af Statens Serum Institut.

De seneste tal medfører, at rejsevejledningerne for de svenske regioner Kronoberg og Blekinge - i tillæg til Västerbotten - lempes.

Det vil sige, at Udenrigsministeriet ikke længere fraråder ikke-nødvendige rejser til disse regioner.

Derudover justeres modellen, så der nu også åbnes op for rejser til de fire mikrostater i Europa Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Provinsens kræftramte børn kan blive tvunget til København: Politikere og overlæge er rystede

Annonce