Annonce
Udland

Danmark bekymret over udsigt til EU-forslag om mindsteløn

Tiksa Negeri/Reuters
EU-Kommissionen har ikke taget stilling til, hvordan forslag om mindsteløn udformes. Danmark frygter direktiv.

I både fagbevægelsen og regeringen sukker man efter en garanti for, at EU ikke vil indføre en mindsteløn via et rammedirektiv, da det vurderes som en alvorlig trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel.

Bekymringen går på, at EU-Domstolen tidligere har overtrumfet særlige nationale hensyn til regler på arbejdsmarkedet, som ellers var sikret i direktiver.

EU-Kommissionen vil ikke forholde sig til den helt konkrete udfordring med domstolen, men svarer følgende om forslaget, der ventes i første halvdel af 2020:

- I overensstemmelse med (EU-Kommissionens formand, red.) Ursula von der Leyens politiske retningslinjer vil et ethvert forslag afspejle, at mindsteløn fastsættes efter national praksis via kollektive aftaler eller lovbestemmelser, siger en talsmand til Ritzau.

Lignende løfter er givet før, men det betrygger ikke fagbevægelsen og regeringen. Man frygter en "dynamisk tolkning" af direktivet, hvis det ender i EU-Domstolen.

EU-Kommissionen har ikke lagt sig fast på, hvordan forslaget skal udformes. En høringsproces indledes snarest.

Mindsteløn er en meget høj prioritet for EU-Kommissionen. Formand Ursula von der Leyen har nævnt det i sine større taler, siden hun blev valgt til posten i juli 2019.

- Formand von der Leyen har lovet at præsentere et juridisk redskab, som sikrer, at arbejdstagere i unionen får en fair minimumløn. Det skal sikre dem et anstændigt liv. Uanset hvor de arbejder, siger talsmanden.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har mandag og tirsdag holdt en række møder i Bruxelles med det mål at sikre den danske model.

- Hvis det skal være i direktivformat, som jeg har svært ved at se, at kommissionen ikke vil gå efter, når man har gjort det til så stor en del af sit program, så er vi bekymrede.

- Vi er stærkt bekymrede for, i hvilken form man vil fremme dette forslag, siger han.

Han finder det paradoksalt, at man ser på de nordiske landes sociale modeller med beundring, mens man "så vælger et værktøj, der er det stik modsatte af, hvad der har gjort de nordiske lande så stærke, trygge og lige".

Bente Sorgenfrey, som er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, holder onsdag møde med Joost Korte, som er direktør for generaldirektoratet for beskæftigelse i EU-Kommissionen.

Her vil hun igen presse på for, at man undgår et direktiv.

- De har ikke rigtig villet gå ind på den debat om, at EU-Domstolen kan overtrumfe. Det har vi sagt flere gange - også i høringer, siger Sorgenfrey.

Fagbevægelsen har fået udarbejdet et juridisk notat, der viser, at EU-Domstolen vil kunne overtrumfe særlige hensyn i et direktiv om mindsteløn.

- Hvis de kunne give os nogle garantier for, at det ikke vil ske, så kunne det godt være, at vi trak vejret lidt lettere, men det har de ikke kunnet endnu, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce