Annonce
Sport

Danmark bliver vært for ishockey-VM sammen med Sverige

David W. Cerny/Reuters

Danmark var vært for ishockey-VM i 2018, og nu træder Danmark ind på scenen som VM-arrangør igen.

Danmark bliver vært for VM i ishockey i 2025 sammen med Sverige. Det oplyser Danmarks Ishockey Union (DIU) på sin hjemmeside.

Sverige har netop præsenteret de to landes samarbejdsaftale på Det Internationale Ishockeyforbunds, IIHF's, kongres i Bratislava.

Nu mangler blot den formelle godkendelse, som sker på en af de kommende IIHF-kongresser, oplyser DIU.

- Det er en kæmpe, kæmpe triumf for dansk ishockey, at vi allerede nu bliver værter for VM igen.

- Vi rider stadig på momentum fra 2018, hvor vi beviste, at vi som en lille nation kunne klare en stor opgave, siger DIU-formand Henrik Bach Nielsen til unionens hjemmeside.

Danmark bliver medvært i 2025, og det betyder, at en af puljerne og to kvartfinaler spilles i Danmark, mens slutkampene spilles på svensk is.

- Nu får vi så en unik mulighed for et samarbejde med Sverige om VM 2025. Det er endnu et resultat af mange års målrettet, internationalt arbejde og er med til at løfte hele vores danske ishockeyfamilie.

- Det er helt umuligt at få armene ned. Det er en cadeau til hele ishockey-Danmark og alle de frivillige kræfter, der gjorde et fremragende stykke arbejde ved VM i 2018, siger Henrik Bach Nielsen.

Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark, er stolt over, at endnu en sportsbegivenhed kommer til Danmark.

- VM 2018 i Danmark var en kæmpe succes og meget rost event. Der bliver således noget at leve op til i 2025 sammen med vores svenske brødre, og det bliver fantastisk at skulle løfte opgaven sammen, siger Lars Lundov.

Det er endnu ikke besluttet, hvilke byer der skal være værter for VM i Sverige og Danmark.

Sidste år blev VM-kampene i Danmark spillet i Royal Arena i København og Jyske Bank Boxen i Herning. Turneringen samlede de to steder 526.297 tilskuere over 17 dage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce