Annonce
Udland

Danmark sliber sparekniv i ny koalition for slankt EU-budget

Lehtikuva/Reuters
Østrig, Sverige, Holland og Danmark danner EU-gruppe, som vil bruge færre penge på EU. Tyskland støtter det.

Danmark sliber sparekniven sammen med Østrig, Sverige og Holland i et forsøg på at holde udgifterne til EU så lave som muligt. Det sker, imens de afventer et udspil om budgettets størrelse fra EU-formandskabet.

De fire lande har dannet koalitionen "de sparsommelige fire". De går efter at holde EU-landenes indbetaling til det fælles budget på maksimalt én procent af bruttonationalproduktet (bnp).

- Det er et meget stærkt budskab fra Danmark, Østrig, Holland og Sverige om, at vi skal passe på pengene, når vi laver det næste EU-budget, siger finansminister Nicolai Wammen (S) under et EU-møde i Luxembourg.

De fire lande støttes af Tyskland, som dog ikke formelt er med i koalitionen.

EU-Kommissionen har lagt op til, at landene skal bidrage med 1,11 procent af bnp. Det er således markant mere, end Danmark og de fire andre ønsker.

- Vi ønsker ikke, at man går over de 1,00 procent. Det er fordi, at vi forventer, at det finske formandskab inden længe kommer med sit bud på, hvordan et EU-budget skal se ud fremover, siger Wammen om udspillet.

De fire lande mener, at man i den næste flerårige budgetramme (MFF) kan bruge pengene mere fornuftigt end i dag. Flere penge skal gå til klimaet, grænsekontrol og forskning. Støtten til landbruget skal beskæres.

- Lad os komme ind i det 21. århundrede, siger Hollands finansminister, Wopke Hoekstra.

Den svenske finansminister Magdalena Andersson mener, at der "må være en rimelighed i, hvor meget landene skal bidrage" med.

- Det er noget, som vi fire lande står fast på, nu da processen går ind i en ny fase, siger den svenske finansminister, Magdalena Andersson, før mødet i Luxembourg.

En talsmand for den tyske delegation bekræfter over for Ritzau, at Tyskland støtter målet om maksimalt en procent af bnp.

EU's budgetkommissær, tyskeren Günther Oettinger, har onsdag på et pressemøde i Bruxelles appelleret til, at landene snarest får afsluttet forhandlingerne om den næste MFF. Den dækker perioden fra 2021 til 2027.

Han langer i den forbindelse ud efter Tyskland, som har sagt, at man ikke vil skære i landbrugsstøtten. Derimod ønsker man flere penge til grænsekontrol og forskning.

- Regnestykket i den tyske regering går ikke op, siger Oettinger.

Med Tyskland med på holdet er der efterhånden tyngde i antallet af lande, der reelt går efter et slankebudget.

Kilder bekræfter over for Ritzau, at også Irland og Finland støtter et slankt budget. Finland som aktuelt har EU-formandskabet, hvor man skal søge kompromiser, kan dog ikke melde markant ud på budgettet.

Når de andre lande ikke er med i koalitionen, kan det ifølge en EU-diplomat skyldes, at man nok er enige om en procent. Men man er ikke enige i, hvordan den ene procent skal fordeles. Irland ønsker landbrugsstøtten.

Desuden vil Tyskland ikke aktivt støtte en profileret sparekoalition, da tyskerne vil agere kompromismager, lyder en anden forklaring.

Der er ti nettobidragydere i det aktuelle EU-budget. Det er lande, der betaler mere, end de får igen. Ud over "de sparsommelige fire" er det Tyskland, Italien, Irland, Finland, Frankrig og Storbritannien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce