Annonce
Erhverv

Danmark får egen patentdomstol efter afstemning

Dansk Folkeparti får et argument mindre i valgkampen om den europæiske patentdomstol. Hvis danskerne stemmer ja til den fælles domstol i maj, vil danske virksomheder fortsat kunne føre sagerne på dansk i København.

Der bliver etableret en lokal afdeling af den fælles europæiske patentdomstol i København, hvis folkeafstemningen om EUs fælles patentdomstol i maj ender med et ja. Det står klart, efter at regeringen har indgået en politisk aftale på området med Venstre, De konservative, Liberal Alliance og SF.

Aftalen betyder, at der vil være en fast dansk dommer i dommerpanelet, der består af tre dommere i alt. Samtidig vil sproget ved den lokale afdeling af patentdomstolen være både dansk og engelsk, så virksomheder, der lægger sag an, kan vælge det sprog, de ønsker.

Modsvar til Dansk Folkeparti

Med den nye aftale kommer tilhængerne af patentdomstolen med et tydeligt modsvar til Dansk Folkeparti, der har tidligere har udtrykt bekymring for, at danske virksomheder kan blive tvunget til at føre patentsager i udlandet på andre sprog, hvis afstemningen ender med et ja.

"Vi er bekymrede for små og mellemstore virksomheder. Vi taler om, at en lille virksomhed kan blive tvunget til at føre sag i et andet land på et fremmed sprog. Det kræver penge til jurister, der kan føre sagen på det fremmede sprog," sagde Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen, til Berlingske Business tidligere på måneden.

Hun frygtede bl.a., at der i stedet ville blive etableret en regional afdeling af domstolen i Stockholm eller Helsinki, ligesom hun fastslog, at der herskede stor usikkerhed på området.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er glad og tilfreds over, at der nu er skabt mere klarhed om den lokale afdeling.

"Jeg er glad for, at vi har fået en bred politisk aftale om oprettelsen af en lokal afdeling af patentdomstolen i Danmark. Med en lokal afdeling af patentdomstolen i Danmark sikrer vi, at danske virksomheder får mulighed for at føre deres sager i Danmark," siger han i en pressemeddelelse.

Stor opbakning til patentdomstolen i erhvervslivet

Alle de store erhvervsorganisationer er varme fortaler for dansk deltagelse i patentdomstolen, og Berlingske Business talte tidligere på måneden med en række virksomheder, der er afhængige af europæiske patenter og ligeledes har svært ved at forstå modargumenterne mod en fælles domstol.

Virksomhederne og erhvervsorganisationerne mener, at et europæisk enhedspatent vil gøre det lettere og billigere at søge patent på nye produkter og løsninger. Et europæisk patent vil samtidig dække bredere, end de fleste har mulighed for i dag.

Hvis danskerne stemmer nej, kommer den fælles patentdomstol og enhedspatentet ikke til at gælde i Danmark, men danske virksomheder kan fortsat nøjes med at søge ét sted om at få udtaget patent i de lande, der er med i aftalen. De skal dog derudover søge patent i Danmark, hvilket ifølge erhvervsorganisationerne er en unødvendig omkostning, ligesom signalværdien bliver betegnet som uheldig.

Folkeafstemningen om dansk tiltrædelse til den ny europæiske patentreform afholdes den 25. maj. Det sker samtidig med, at der afholdes valg til Europa-Parlamentet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Blotter tilbyder sex i Brørup

Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce